For 10-15 år siden blev idrætslærer Jens Østergaard på Nibe Skole vidne til, at en af velfærdssamfundets utilsigtede følgevirkninger for alvor var ved at slå igennem.

Flere af hans elever var i dårlig form, bevægelseshæmmede og havde motionsfobi. Derfor tog han beslutning om at bruge 15-20 minutter dagligt af sin undervisningstid til Daglig Motion-projektet.

Hvordan opdagede du, at den var gal?

»Helt konkret kunne jeg måle det på deres ydeevne. Løberuten var den samme, men der var færre og færre, der gennemførte, og flere og flere fik sedler med om at blive fritaget for idræt. Det var meget foruroligende. I starten blev jeg sur på eleverne, skabte mig og skældte ud. Men det havde ingen effekt. Det var ikke, fordi de ikke ville, de kunne virkelig ikke. Det chokerede mig, og da var det, at advarselsklokkerne begyndte at ringe«.

Hvordan motiverer du eleverne?

»Det handler om at indarbejde nogle vaner og gøre motion til en naturlig del af deres hverdag. Her bruger jeg både gulerod og pisk, det er man nødt til for at få det til at virke. Som lærer må man holde ud. Løbeturen er hver dag, også når det er dårligt vejr. Det eneste tidspunkt, jeg ikke løber med dem, er, når der er isslag«.

Hvilken effekt har motion på børnene?

»Efter den daglige motions-dosis er det helt fantastisk at få dem ind til time igen. De er meget mere veloplagte, mindre urolige og i bedre humør, alt sammen til gavn for indlæringen. Det gør noget ved børnenes selvopfattelse og identitet, at de får nogle små sejre hen ad vejen. Når man står over for en stejl væg og kommer op over den anden side.

mls@dlf.org