Bogen, en antologi bestående af 15 artikler, er en del af serien "SFO-pædagogik". Artiklerne er opdelt i tre afsnit: 1) Det pædagogiske samarbejde mellem skolens undervisningsdel og fritidsdelen. 2) SFO'ens pædagogiske praksis. 3) Ledelse, styring og organisering.

Bogen kaster lys på det væsentlige pædagogiske arbejde, der foregår i SFO'en, og som ifølge forfatterne ofte har levet en "skyggetilværelse". Med indførelsen af lovpligtige mål- og indholdsbeskrivelser for SFO'en ser forfatterne en mulighed for, at skolens undervisnings- og fritidsdel gensidigt kan berige hinanden i forhold til udvikling af læringsmiljøer og facilitering af børnenes læring, og det tror jeg, de har ret i.

Bag ved de beskrivelser og syn på henholdsvis fritidspædagogik og undervisning, som udfoldes i bogen, ligger der for mig at se en diskussion om, hvad skolens samfundsmæssige og dannelsesmæssige opgave indeholder - og hvad den bør indeholde.

Enkelte steder oplever jeg en tendens til stigmatisering af skolens undervisningspraksis som teoretisk og abstrakt, og ved læsningen blev jeg en anelse provokeret på lærergerningens vegne. Men eftersom overdrivelse fremmer forståelsen, og eftersom formålet med bogen netop er at udvikle samarbejdet mellem skole og SFO til fordel for børnene, er en sådan provokation måske konstruktiv.

Den vægtning af æstetisk dannelse og kreativitetstænkning, som Søren Langager redegør og argumenterer for i artiklen "Plads til at fejle", er efter min vurdering af væsentlig og fundamental betydning for et menneskes personlige og faglige udvikling - og skræmmende fraværende i den nuværende ministerielle prioritering af skolens virksomhed. Søren Langager argumenterer sympatisk for at sætte sig ud over de rigide stereotype distinktioner mellem "undervisning og fri tid", og med baggrund i teorier om kreativitet og æstetiske læreprocesser betragter han skolens undervisningsdel og SFO-delen som et fælles samfundsmæssigt projekt. Det er svært at være uenig med ham.

I anden del belyses forskellige perspektiver på pædagogik og læringspraksis i SFO'en. Her er læringsbegrebet i fokus i flere artikler. Kamilla Frimodt Madsen sammenholder læringsstile med Gardners teori om de mange intelligenser. Ud over relevante temaer som børns sproglige udvikling, børn og friluftsliv samt børn og sundhed er der et interessant bidrag om børneinterview som metode til dokumentation og evaluering.

Bogens tredje del handler om de ledelsesmæssige udfordringer, der ligger i det tværprofessionelle arbejde mellem læreruddannede og pædagoger. Her udfolder Mai-Britt Herløv Petersen en analyse af baggrunden for indførelsen af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO, og endelig afslutter Grete Kjær Jacobsen antologien med at diskutere og argumentere for, at et fælles mål fremmer samarbejdet mellem SFO'en og undervisningsdelen.

Jeg synes, bogen er relevant, og sympatiserer klart med den tanke, at undervisningsdelen og SFO'en samarbejder om at varetage såvel dannelsen som uddannelsen af fremtidens børn.