Målgruppen for denne udgivelse angives på bagsiden at være studerende og musiklærere, der søger sammenhæng og konsekvens i undervisningen; det vil sige formentlig enhver musiklærer med respekt for professionen.

Bogen er delt i to hovedafsnit. Første del omhandler progressionen i musikfaget på det teoretiske plan, hvor der efterfølgende i anden del gives konkrete anvisninger på, hvordan teori overføres til praksis. I denne del er fokus lagt på de fire områder: Stemmen/sang, sammenspil, dans/bevægelse og lytning. Om anden del skal i denne sammenhæng kun skrives, at den er meget stramt og logisk struktureret, lever fint op til den teoretiske første del og i det hele er meget inspirerende.

I første del gøres udførligt rede for begrebet progression og for musikalitetsbegrebet. I dette afsnit præsenteres med baggrund i forskellige videnskabs- og menneskesyn fire forskellige måder (Seashore, Mursell, Lundin og Blacking) at betragte musikalitet på og de deraf følgende, meget forskelligartede pædagogiske konsekvenser. Også i disse afsnit er bogen meget præcis og logisk sammenhængende.

Forfatteren skal endvidere have ros for brugen af mange gode modeller hentet forskellige steder i den almene pædagogik og i musikpædagogikken. Foruden meget konkrete modeller, der knytter sig til konkret planlægning (år, uge, time, periode), er den hermeneutiske spiral gennemgående i såvel trin- som aktivitetsmodeller og knytter her an til såvel teori som praksis.