Anmeldelse

Matematikbogen for 1. klasse

Matematikbogen for 1. klasse / Matematikbogen for 2. klasse

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Matematikbogen" er en helt ny serie og kun udkommet for 1. og 2. klasse. Til hvert klassetrin hører to bøger, en grundbog og en øvebog.

Fakta:

Titel: Matematikbogen for 1. klasse

Forfatter: Michael Grane

Type: Bog

Forlag: Forlaget Ole Camåe

Titel: Matematikbogen for 2. klasse

Forfatter: Michael Grane

Type: Bog

Forlag: Forlaget Ole Camåe

Grundbogen er tænkt til det fælles arbejde på klassen, til det fælles pensum, der hører til klassetrinnet. I bogen skal løses en række opgaver, der er nødvendige af hensyn til forståelsen. I øvebogen er yderligere en række opgaver, der giver eleverne mulighed for at træne det allerede indlærte og dermed opnå større sikkerhed og rutine.

De to bøger kan bruges uafhængigt af hinanden, men er tænkt til et parallelt forløb, da hver side i grundbogen svarer til en side i øvebogen.

I grundbogen er der lagt vægt på, at eleverne skal have grundige forklaringer, og at metoderne, der benyttes, fremstår klart. Dette er en ret ny anskuelse, da al matematikmateriale i indskoling hidtil fortrinsvis har skullet lade eleverne selv finde deres metoder eller i hvert fald give dem en række valg af metoder.

I grundbogen forekommer en del tekst, som eleven ikke selv kan læse, men er naturligvis en stor hjælp til forståelsen for forældrene. Denne tekst kunne med fordel have været meget mindre eller have været anbragt nederst på siden. Bøgerne har ellers gode formater og virker inspirerende, men skriftstørrelsen er nok lige stor nok til 2. klasse.

Netop på 1.-2. klassetrin er det vigtigt, at eleverne udvikler deres basale talforståelse, og den megen fælles arbejde giver gode muligheder for at underbygge dette. Det er dog også på disse klassetrin, at spredningen i deres faglighed er meget stor. For de kvikkeste elever er der simpelt hen ikke stof nok i øvebogen, og man må som underviser ud at finde egnet ekstramateriale, som de kan arbejde selvstændigt med.