På Færøerne kan man fejre det nordiske mesterskab i kendskab til Nordens sprog. Dansk står stærkt, navnlig som skriftsprog, norsk forstås let. Færingerne er oprindeligt norske udvandrere. Også svensk forstås hæderligt, og islandsk er inden for rækkevidde. På Færøerne er man i øvrigt også bedre til engelsk, end man er i det øvrige Norden. Det er en af fordelene ved at være et lille sprogsamfund: Man er nødt til at sætte sig ind i andre sprog end sit eget.

Færingerne måtte kæmpe i århundreder for at bevare deres talesprog og udvikle et skriftsprog. Dansk var i århundreder kirkesprog, administrationssprog og handelssprog, færøsk blot hverdagens talesprog. Men midt i 1800-tallet kommer den romantiske bølge til Færøerne, og romantikken dyrkede folkeånd og folkesprog - og det var ikke dansk. Så småt udviklede man et skriftsprog, men under store protester fra flere sider. En lokal præst skrev således så sent som i slutningen af 1800-tallet, at det færøske sprog er en ulykke for folket og en hindring for udviklingen af en almen dannelse. Hundrede år senere var der faktisk udgivet knap 4.000 bøger på færøsk, så profetien holdt ikke stik.

Men domæneudvidelsen for færøsk sprog på Færøerne gik langsomt. I 1938 blev færøsk skolesprog, først i 1950 blev Bibelen oversat, og i 1960 kom der en salmebog. På gymnasiet eksaminerede man på dansk indtil 1975; først efter et oprør fra eleverne blev færøsk legaliseret.

Når man på færøsk skal danne ord for nye teknikker eller begreber, henter man ofte inspiration i islansk. På islandsk hedder en computer tölva (dannet af komponenter fra ordet for at tælle og ordet völve, en spåkvinde), på færøsk hedder det telda. Også nynorsk orddannelse har inspireret færingerne.

På fagsprogsområdet har man ikke på alle områder en dækkende færøsk terminologi, og de fleste fagbøger er på dansk, ligesom danske ugeblade er meget udbredt. Færøsk tv bringer mange danske udsendelser og bruger undertiden dansk tekstning. Så nok har færøsk været hovedsproget siden Hjemmestyreloven i 1948, men dansk står stadig stærkt, og det ser ud til, at unge færinger, når de slår over til dansk, hellere vil tale dansk som i Danmark end videreføre den traditionelle regionale variant af dansk, selv om den er lettere at forstå for andre skandinaver end dansk.

Professor Higgins