Debat
Hvad vil DLF med pensionisterne?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kære Anders Bondo. Du har da ret i mange af de synspunkter, du kom med i din tale på pensionisternes årsmøde for nylig, men jeg synes også, der mangler en del.
Jeg har et stykke tid - helt uden succes - efterlyst DLF's politiske målsætninger for pensionisterne. Tilsyneladende eksisterer de ikke. Eller er der blot uendelig ringe kommunikation til den enkelte pensionist?
Atter må jeg sige, at jeg ikke opfatter et par kurser som væsentlige tiltag, så jeg håber ikke, de indgår i dit svar.
Som aktiv tillidsrepræsentant var jeg selv med til at få ændret tænkningen frem mod profession frem for lønmodtager, men hvordan får vi det til at smitte af på pensionisterne? Hvilke tanker har I gjort jer herom i hovedstyrelsen? Det er jo rigtigt, at det sociale er et stort element for os, og det varetager kredsene på bedste måde for få hundrede kroner, men det overordnede og konkrete politiske er vel jer?
Jeg er meget skuffet - ikke over kredsen, men over det centrale DLF. Pensionisterne betaler noget, der ligner 12-13 millioner til DLF, og sikrer dermed foreningens overskud. Pengene er vel undt, såfremt vi føler, der sker et realpolitisk stykke arbejde for os, som vi løbende kan få informationer om.
Lad mig til sidst mindes en tidligere formand: Martin Rømer. Historien går på, at når pensionisterne fremførte ønsker for ham, sagde han altid: »I skal ikke blive glemt«, hvorefter der ikke skete en disse. Forhåbentlig har vi en bedre formand nu.
Svar
På årsmødet for pensionisterne gav jeg mit bud på relationerne mellem fraktion 4 og DLF. Det kan du læse om i Folkeskolen nummer 21.
Herudover kan jeg sige, at vi fra centralt hold forsøgerat understøtte arbejdet for fraktion 4's medlemmer, så godt vi kan, men jeg tror, at det altid vil være det lokale arbejde, der føles mest nærværende for det enkelte medlem.
Vi har på opfordring fra fraktion 4 styrket årsmøderne ved at udvide deltagerkredsen. Det er vores håb, at vi hermed også bidrager til at styrke det lokale arbejde gennem styrket videnspredning. Af samme grund er fraktion 4 også et tema for de såkaldte forpligtende kredssamarbejder.
Som det fremgår af mine udtalelser til årsmødet, er det vores håb, at vi alle kan samles om voresoverordnede politiske målsætning, hvad enten vi er studerende, aktiv eller pensionister.
Overenskomstpensionisterne vil i de kommende år udgøre en stadig større del af fraktion 4. I modsætning til tjenestemandspensionisterne vil deres vilkår ikke være afhængige af kommende overenskomstresultater. Det er alligevelmit håb, at de også vil synes, det er værdifuldt at bakke op om den forening, som de har været medlem af i mange år, og forsat bakke op om målsætningen om en god skole og gode vilkår for medlemmerne. Og så skal vi naturligvis supplere det med nogle attraktive tilbud målrettet dem selv.
Anders Bondo Christensen, formand for DLF