Det er en kendsgerning, at der er en meget stor gruppe af elever, der ikke trives i skolen, og den øgede fokus på adfærd, kontakt og trivsel øger også efterspørgslen på uddannede AKT-lærere.

Den nye AKT-håndbog er et godt sted at begynde, hvis man står over for en elev med en uhensigtsmæssig adfærd, eller som viser tegn på mistrivsel. Bogen er nemlig en form for førstehjælp til akutte problemstillinger i en travl hverdag. Hvad er problemet? Hvem søger læreren hjælp hos? Hvad kan der gøres?

Det er ret nemt at finde frem til de centrale problemstillinger inden for AKT-lærerens arbejdsfelt i håndbogen: Den organisatoriske ramme om arbejdet, arbejdet med grupper og klasser, arbejdet med enkeltelever og AKT-lærerens udviklingsmuligheder. Og endelig er der en femte og sidste del, der rummer et minileksikon med forklaring på de hyppigste fagrelevante termer samt en række ske­maer, meddelelser og undersøgelsesark med videre, der frit kan kopieres.

ADHD, OCD, Tourette, mildt autismespektrum og Asperger-diagnosticerede børn. Midt i alle diagnosesystemerne kan man spørge sig selv, om der er tale om sygdom­me/handicap, personlighedsforstyrrelse eller en personlig styrke, som en rummelig skole kan have svært ved at styre i alle de mange krav om selvforvaltning og demokrati. Her har vi nogle børn, der har brug for klare rammer og strukturer, og som ikke rigtig kan se meningen med en så uoverskuelig opgave som en projektopgave. For hvor er rammerne, når man selv både skal tegne dem og fylde dem ud? Adfærd, kontakt og trivsel handler om meget mere end eleverne. Det handler også om lærerrollerne under forandring, børnesynet, pædagogikken, samfundsudviklingen, nye familiestrukturer, flere kulturer og nye skolelove. Vi skal alle navigere i kaos.  

"AKT-håndbogen" er et arbejdsredskab for AKT-lærere, AKT-pædagoger, AKT-koordinatorer, klas­se­lærere og skoleledere. Den er desuden velegnet i forbindelse med uddannelsen til AKT-lærer samt til linjefaget specialpædagogik på læreruddannelsen.

Det er altsammen meget godt, men som lærer og mor til en pige med autismespektrumforstyrrelse og ADHD så kan jeg godt mangle en opdate­ring på det specifikke område. Det er nemlig ikke kun drenge, der får den slags diagnoser. Der kommer hele tiden flere piger til, og hvis "AKT-håndbogen" ikke giver plads til og rum for, at det kan være en mulig diagnose - også for piger - så kan vi risikere, at de ikke bliver set. For pigeproblemstillingerne ser anderledes ud end dem for drenge. Så det er da klart noget, som jeg vil anbefale forfatterne at få med i en ny udgave af "AKT-håndbogen".