Dorte Lykke Bruselius

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med chok og sorg modtog alle på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg meddelelsen om, at Dorte Lykke Bruselius var død af en hjerneblødning i en alder af kun 41 år.

Dorte var meget interesseret i samfundsforhold og havde et kristent livssyn, hvilket afspejlede sig i hendes fag: historie, samfundsfag og kristendomskundskab, tysk og dansk som andetsprog. Hun spændte vidt og brændte for sine fagområder. Dortes store faglige kompetence, gode humør, engagement og empati gjorde, at hun let fangede elevernes interesse, og hun var afholdt af alle aldersgrupper.

Dorte besad en fantastisk evne til »at sætte gang i tingene« både for sig selv og for andre. Hun gennemførte vandringer på El Camino, udvekslingsrejser til Tyskland og et europastudium. Hun var dynamisk, hjælpsom og livsglad med klare holdninger og meninger.

Vi vil savne en farverig ven og kollega, den smittende latter og livsglæde, hun bragte med sig. Vore tanker går til den nærmeste familie.

Æret være Dortes minde.

Kollegerne, Niels Ebbesen Skolen, Skanderborg