Det skal tages alvorligt. Hver gang. Det er det vigtigste, når det drejer sig om elever, der truer med at begå selvmord. Og så skal lærere og ledelse vide, hvad de skal gøre.

For tre år siden oplevede Rødekro Skole i Sønderjylland, at to af deres elever kort efter hinanden forsøgte at begå selvmord. Senere var der flere tilfælde, hvor nogle af pigerne på skolen skar i sig selv. Oplevelserne rystede både lærere og ledelse, og i situationen var de usikre på, hvad de skulle gøre, og hvordan de skulle handle.

Det ved de nu, for skolen har udarbejdet en handleplan i forhold til selvmordstruede unge som en del af skolens omsorgshandleplan.

»Nu hvor vi har en handleplan, ved vi, hvad vi skal gøre, når der er elever, der truer med selvmord. Det skaber ro, og der er ikke længere den usikkerhed i de ubehagelige situationer, der tidligere gjorde, at lærerne risikerede at gå ned med flaget over det«, fortæller Pernille Reschat, viceskoleinspektør på Rødekro Skole.

Kastebold i systemet

Hvis en elev tidligere fortalte lærere eller ledelse om selvmordstanker, blev eleven henvist til skolepsykologen i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som kunne sende eleven videre til amtets ungdomspsykiatriske afdeling, og en uge senere kunne eleven komme tilbage til skolen, uden at der var gjort noget ved den unges problemer.

»Det er bare ikke i orden, at et ungt menneske på den måde skal fortælle om sine alvorlige problemer til tre eller fire forskellige nye mennesker. Vi følte, at vi var med til bare at sende problemet videre«, siger Pernille Reschat.

Derfor er et af de vigtige elementer i skolens handleplan, at der skal være én tovholder, som er i kontakt med eleven over længere tid, hvis han eller hun går med så alvorlige problemer som selvmordstanker. Det kan være en af lærerne eller skolens AKT-lærer (adfærd, kontakt og trivsel) for overbygningen. Det skal ikke forstås sådan, at tovholderen skal klare det hele selv. Tværtimod er det vigtigt, at tovholderen er i dialog med kolleger, ledelse og skolepsykologen.

Tovholderen skal kunne læsse af til netværket og spørge om råd og hjælp, og netværket skal samarbejde om at hjælpe, men kontakten til eleven skal gå gennem tovholderen.

Voksenkontakt

Når unge har så store problemer, er det nødvendigt at tale med en voksen om det. Og Mette Søndergaard Nielsen, som er AKT-lærer for overbygningen på Rødekro Skole, forstår godt, at det kan være enormt svært for de unge at fortælle deres forældre, at de har lyst til at skade sig selv eller slet ikke har lyst til at leve længere. De skal tale med en voksen, der kender dem, og det kan være en lærer.

»Det er vigtigt, at man vil dem. At vi er synlige og viser de unge, at der er nogen at gå til, når de har problemer, og at vi tager dem alvorligt«, siger hun.

Hvis en lærer har talt med en elev om selvmordstanker, dukker spørgsmålet om, hvordan man tackler tillidsforholdet mellem elev og lærer, op.

»Du må ikke sige det til mine forældre«, lyder den unges formaning til læreren. Men forældrene skal have det at vide, selvom det også kan være svært for læreren at skulle fortælle forældre, at deres barn har truet med selvmord.

»Vore erfaring er, at forældrene rigtig gerne vil have det at vide. 'Pyh, hvor var det godt, I var der', lyder de tilbagemeldinger, vi har fået fra forældrene«, siger Mette Søndergaard.

Derfor informerer tovholderen forældrene, men ikke før eleven har fået at vide, at det bliver fortalt videre. Det er vigtigt at være tro over for den unge.

De tager det i opløbet

Nogle gange kan det være nødvendigt at henvise til skolepsykologen, men på Rødekro Skole er erfaringen, at mange alvorlige trivselsproblemer kan klares ved, at det er den samme person, der med støtte fra netværket er i kontakt med den unge.

»Handleplanen er en slags rebstige, som vi kan holde os fast i. Den hjælper os til at tage problemerne i opløbet«, siger AKT-læreren.

Hjælpen er blevet mere professionel. Der er brugt både resurser og kræfter på at udforme en handleplan og at gøre en lærer til ekspert i trivselsproblemer, men det er kræfter, der er givet godt ud, mener man på Rødekro Skole.

»Ledelsen bruger færre kræfter på trivselsproblemer, fordi vi har Mette«, siger Pernille Reschat.

»Vi bruger alle færre kræfter på det, fordi vi er mindre usikre og ved, hvad vi skal gøre. Vi bliver ikke bange på samme måde, som vi gjorde tidligere. Når jeg snakker med en elev, der har problemer, får jeg på et tidspunkt spurgt, om han eller hun tænker på selvmord. Og så er jeg også klar til at høre svaret«, siger Mette Søndergaard.

Selvom man på Rødekro Skole har fundet en måde at håndtere elevers selvmordstanker på, betyder det ikke, at vi tror, vi kan alt, understreger Pernille Reschat.

»Selvom vi har en handleplan, kan vi ikke forhindre selvmordsforsøg. Men vi ved, hvad vi skal gøre, når det sker«.

Hun mener, det er vigtigt, at forebyggelsen af svære trivselsproblemer blandt unge er et samarbejde mellem skolen, ungdomsskolen, som har kontakten til de unge om eftermiddagen og aftenen, forældrene, kommunens sagsbehandlere og skolepsykologen, som er kontaktpersonens sparringspartner og garant for, at man gør det rigtige.

Der er masser af elever på Rødekro Skole, der trives rigtig godt, og Pernille Reschat og Mette Søndergaard mener ikke, Rødekro Skole har større problemer med selvmordsforsøg end andre skoler.

»Man kan vælge at lukke øjnene for problemerne, og så opdager man ikke noget. Men vi har valgt at gøre noget ved det og gøre det synligt, og så kommer der også nogle tilfælde frem«, siger Mette Søndergaard.

Plan mod usikkerheden

Selve handleplanen blev udarbejdet i løbet af skoleåret 2004/2005. Efter den usikkerhed, især overbygningslærerne tidligere havde oplevet med elever, der forsøgte selvmord eller skar i sig selv, mente nogle lærere, at der skulle gøres noget. Der blev samlet en gruppe af lærere, ledelsen, skolepsykologen og repræsentanter fra ungdomsskolen.

Som inspiration fik gruppen besøg af en konsulent med erfaring med selvmordsforebyggelse, som kunne fortælle om, hvad man ved om selvmordsadfærd, og hvordan man bør reagere, når man finder ud af, at nogen er selvmordstruede. Han sluttede af med at sige, at det er vigtigt at have en handleplan.

»Og så lå det lige for, hvad vi skulle gøre«, siger Pernille Reschat.

Nu er opgaven for Rødekro Skole at vedligeholde handleplanen, at sørge for at tale om den, så alle bliver ved med at vide, hvad de skal gøre, selvom der er udskiftning af lærere.

Rødekro Skole er med i Danmarks Radios kampagne »Det gælder livet«, som sætter fokus på, hvordan selvmord undgås. DR Undervisnings kampagne består af ni programmer, hvoraf de tre første i rækken handler om unge. Programmet, hvor Rødekro Skole er med, bliver vist den 12. juni, klokken 17.30, på DR2. På hjemmesiden www.dr.dk/stopselvmord kan du se, hvornår programmerne bliver sendt og genudsendt. Her er også fakta om selvmord, en guide til den svære samtale og en brevkasse, hvor telefonrådgivningen Livslinien svarer på spørgsmål.

»Det gælder livet« er produceret med støtte fra Socialministeriet.

I starten af dette år har alle kommuner modtaget Kommunepakken. Det er en vejledning til politikere, ledelse og praktikere i kommunerne om, hvordan lokale initiativer og samarbejder kan forebygge selvmord blandt børn og unge. Vejledningen bygger på erfaringerne fra en række modelprojekter landet over og er udarbejdet af børnepsykolog Kim Juul Larsen og socialrådgiver Bjørn Clausen fra Børne- og Ungerådgivning Vestfyn i samarbejde med kontaktpersoner fra projekterne.

Den kan hentes på www.kommunepakken.dk