Spred de tosprogede og stil krav
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På Rådmandsgades Skole i København er 79 procent af eleverne tosprogede.
Skolens leder Lise Egholm giver i sin nye bog »Min blå sofa« sin version af, hvordan kulturmødet lykkes. Der skal stilles større krav, hvis integrationen skal blive en succes.
Hvad skal stat, amt og kommune gøre?
»Man skal lade være med at skabe ghettoer. Jeg kan godt forstå, at man gerne vil bo i nærheden af sin fætter, men vi har været for lallende og ladet rigtige ghettoer pible frem. Problemerne vælter ud, og de fortsætter til vuggestuer og skoler. Maksimalt 50 procent i en bebyggelse, så skal man anvise boliger et andet sted. Vi er så bange for at blive kaldt racister, at vi skyder os selv i benet«.
Hvad skal skolelederen gøre?
»Det handler om at stille krav til alle børn, uanset om deres hår er grønt eller hvidt, og i høj grad også til deres forældre. Møder er noget, man skal komme til. Ikke noget, man kan komme til, hvis man har lyst. Vi skal inddrage forældrene i skolen. Det er også deres skole.
Hvad skal læreren gøre for at fremme integrationen?
»Læreren skal skabe gode vilkår for alle børn. Være imødekommende, så alle føler sig anerkendt og accepteret. Men de skal også stille kærlige krav og arbejde benhårdt fagligt med børnene, så de har chance for at få et arbejde.
Hvad skal forældrene gøre?
»De skal bakke skolen op. Komme til møderne, og selv om de ikke kan læse lektier med børnene, skal de sørge for, at bøgerne kommer op af tasken. De skal gå med på biblioteket og se danske film. Og de vil gerne. Det er kun et spørgsmål om, at vi skal stille krav«.
pai@dlf.org