Så er det jul igen. Overalt på skolerne lyser december af nissevenner, adventslys, julesange, klassehygge og juleeventyr. Traditioner, som ikke fører direkte mod læring og gode karakterer og testresultater. De er også besværlige og skal forberedes og holdes i gang. Men traditionerne er med til at skabe stemning, tryghed ved gentagelsen fra sidste år og en følelse af glæde og sammenhold i klassen og på skolen. Vi vil ikke undvære dem.

I dette sidste nummer af Folkeskolen inden ferien kan du så fundere lidt over, hvad den type aktiviteter også betyder. For i det blad, du sidder med, har vi blandt andet samlet ny dansk forskning i, hvad der skal til, for at elever, børn og klasser skaber en større modstandsdygtighed i forhold til omskiftelser i det moderne liv. Her spiller klassesammenhold og tryghed en stor rolle. Så juletraditionerne udfylder en vigtig rolle i et ofte stresset børneliv og polstrer eleverne med mere robusthed.

At undervise i robusthed, resiliens, som det sker i den forskning, som er refereret i bladet, er meget omdiskuteret. Forsøger man nu bare at træne eleverne i at klare en stadig mere stresset hverdag i stedet for at ændre på de betingelser, der betyder, at mange elever har det rigtig skidt i dag? Eller er det under alle omstændigheder godt at arbejde med det, som Per Schultz Jørgensen sammenligner med »karakterdannelse?« At lære, hvordan man for eksempel kan skabe en tryg relation til andre, kan i sig selv ikke være dårligt. Men det erstatter naturligvis ikke arbejdet for at forbedre vilkårene.

Og hvad var det så lige, der skete med målstyring og New Public Management? Når det gælder jul, har traditionerne i skolen været fredet i forhold til at levere på læringsmål.

Men hvad med målstyringen resten af tiden? Det ser vi på i dette blads andet tema. New Public Management er ved at dø ud - bortset fra i Finansministeriet, hvor begrebet stadig humper rundt på stengangene. Hvad kommer i stedet? Givet at de seneste forskningsrapporter viser, at reformen ikke har leveret det, politikerne ønskede, og givet at økonomien ikke pludselig ændrer sig radikalt, skriger situationen på kreativitet og nye ideer.

Det er en gylden mulighed for lærerne til at komme på banen og påvirke, hvordan skolen skal styres, mener forskerne: »Jeg efterlyser, at man som stand går ind og byder op til dans. Lærerne skal varedeklarere sig selv. Gå ud og vis, hvad god fagprofessionalisme anno 2018 er«, opfordrer en forsker.

Tiden er - som alle lærere ved - løbet fra den holdning, at skolen bare skal overlades til de professionelle, for de ved bedst. Ligesom de fleste andre professioner er lærere i dag nødt til at kunne forklare sig og overbevise andre om de gode tanker. Når det gælder juletraditioner, er det heldigvis ret nemt.

Rigtig god jul.