"Højtuddannede bruger dobbelt så meget tid på deres børn som lavtuddannede forældre", sagde Agi Csonka, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Foto: sfi.dk
Den gode lærer og skoleleder kan gøre en forskel
Lærerne skal samarbejde, have høje forventninger til eleverne og være gode til didaktik og klasseledelse, hvis de svageste elever skal løftes.
Pisa og social baggrund
Pisa måler elevernes socioøkonomiske baggrund i alle lande.Eleverne udfylder spørgeskemaer, som sammenfattes til et såkaldtindeks for økonomisk, social og kulturel status (ESCS). Det ersammensat af:
• Forældrenes højeste uddannelsesniveau
(målt i antal år)
• Forældrenes højeste erhvervsmæssige
stillingskategori
• Familiens velstandsniveau
• Familiens kulturelle besiddelser
• Uddannelsesmæssige resurser i hjemmet
• Antallet af bøger i hjemmet.
Der er kritik af, om elever på 15 år er i stand til at svare påspørgsmålene. Leder af Pisa Danmark, analyse- og forskningschef iKora Hans Hummelgaard, siger til Folkeskolen, at det er enhelt gængs måde at opgøre den socioøkonomiske baggrund på både iDanmark og i udlandet. I Pisa stilles de samme spørgsmål over heleverden, og det er muligt at sammenligne indekset i de forskelligerunder.
Bag indekset ligger cirka 30 spørgsmål. Det er forudenforældrenes uddannelse også spørgsmål som, om der findes computere,telefoner, tv i hjemmet. Og om der er gode forhold til elevenshjemmearbejde.
»Der er en usikkerhed, som der altid vil være med spørgeskemaer.Men det er stabile resultater over tid. Hvis eleverne det ene årsvarede i øst og det andet i vest, kunne man slet ikke brugeresultaterne. Det er ikke tilfældet«, siger Hans Hummelgaard.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Højtuddannede bruger dobbelt så meget tid på deres børn som lavtuddannede forældre.
Et treårigt barn med højtuddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord end en treårig fra et lavtuddannet hjem. Og vi ved, at børns faglige resultater i ni-tiårsalderen kan henføres til, hvor meget tale de har hørt, da de var nul-tre år«.
Pisa: Social baggrund betyder lidt mindre
Det sagde Agi Csonka, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og formand for Rådet for Børns Læring, på en høring om social arv, da hun skulle fortælle, hvad man ved om, hvad der virker i forhold til at løfte svage elever.
Hun skyndte sig at tage forbehold for, at der naturligvis er højtuddannede, som alligevel ikke stimulerer deres børn - og lavtuddannede, som gør. Tallene er gennemsnit, sagde hun.
»Undersøgelser og tidligere forsøg har vist, at det ikke kun handler om børnenes kognitive udvikling, men i lige så høj grad om børnenes evner til selvregulering og samarbejde«, fortalte hun.
»I Danmark har vi et godt højt niveau i udgangspunktet, når det gælder lighed, men forskellene fastholdes hele vejen op gennem skolen - der sker stort set ingen ændringer. Niveauet flytter sig lidt, men ikke rigtigt«, sagde hun.
»Men vi ved faktisk meget om, hvad man skal gøre«, fortsatte hun.
I forhold til at løfte de svageste elever lyder anbefalingerne fra forskeren:
• Man bør arbejde med børns udvikling i vuggestuer og børnehaver. Det skal ikke ligne skole, men det skal ske via pædagoger, som ved meget om børns udvikling.
• Forældresamarbejdet skal ændres fra at være fortrinsvist socialt, »hvor man sidder på alt for små stole og bager kager og hygger sig«, til at man taler om, hvordan man stimulerer børn, og sørger for at lege med rim og remser.
• I skolen skal der være en skoleledelse, som stimulerer »professionelle læringsfællesskaber«, involverer sig i pædagogisk praksis, bruger mål og resultatstyring og giver lærerne indflydelse.
• Lærerne skal være gode til didaktik, have høje forventninger til eleverne og være gode til klasseledelse.
SFI har desuden selv undersøgt effekten af forskellige lærerindsatser i forhold til at løfte de fagligt svageste elever.
»De vigtigste indsater er cooperative learning, lærerstyret samarbejde, tutorer, feedback og monitorering«, fortalte Agi Csonka.
