Uskolet

Patetisk idiotkollega »synes da egentlig, at 2014 har været et dejligt år«

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge en kæmpenar i lærerkollegiet, som fandeme ikke har fattet en skid af det hele, har 2014 »da egentlig været et dejligt år«. Den vanvittige udmelding faldt forleden uden hensyntagen til årets megen tumult. »Tjoh, selvfølgelig har der været meget nyt at skulle forholde sig til«, fortsatte tumpen sine uhyrligheder. »Men jeg har nydt samværet med børnene, undervisningsgerningen er en stadig inspirerende udfordring, og de nye tidsregler har givet mig mulighed for at være mere til stede, når jeg er hjemme hos familien«. Ifølge flere kolleger er det kun et spørgsmål om tid, før jubelidioten indser, hvor deprimerende alting i virkeligheden er.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.