Børne- og undervisningsminister Christine Antorini overrakte Mette Christensen førsteprisen for den pædagogiske diplomopgave »Faglig læsning i matematikfaget«.


Vinderne på lærernes nye vidensbase er kåret

Folkeskolen og professionshøjskolernes nye vidensbank Lærerprofession.dk udvælger bachelor- og diplomopgaver, som lærerne kan lære noget af. I fredags blev årets bedste opgaver kåret.

Offentliggjort

Vinderne

Bachelorprojekter

1 »Effektberegning som evalueringsmetode i håndarbejde« afBenedikte Rathmann Hansen, materiel design, UCC (Læreruddannelsenpå Bornholm).

2 »Liv på spil - Om udvikling af inkluderende fællesskaber forde tosprogede i folkeskolen« af Riina Christensen,specialpædagogik, VIAUC (Læreruddannelsen i Skive).

3 »Cooperative Learning i etundervisningsdifferentieringsperspektiv« af Nille Schertiger,engelsk, UC Sjælland (Læreruddannelsen i Vordingborg).


Diplomprojekter

1 »Faglig læsning i matematikfaget« af Mette 
Christensen (UCSjælland).

2 »Langsomme læsere« af Christina Staalgaard (UCC).

3 »Mestring af kommunikative vanskeligheder« af Peder Poulsen(VIAUC).

Præmierne

• Førstepræmien: 10.000 kroner, et gavekort på 6.000 kroner fraforlaget Gyldendal, et weekendophold for to på et Sinatur-hotel ogen kande fra Kähler Design.

• Andenpræmien: 5.000 kroner, et gavekort på 3.000 kroner fraGyldendal og en Kähler-kande.

• Tredjepræmien: 5.000 kroner, et gavekort på 1.000 kroner fraGyldendal og en Kähler-kande.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg er rigtig glad og meget overrasket - især fordi jeg har skrevet bacheloropgave i det relativt lille fag håndarbejde. Og nu kan jeg dele præmien, en weekendtur, med min mand - det er skønt«, sagde Benedikte Rathmann Hansen, da minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard netop havde overrakt hende førsteprisen i lærernes nye vidensbank Lærerprofession.dk's konkurrence om at skrive de bedste pædagogiske diplomopgaver og bacheloropgaver.

Benedikte Rathmann Hansen fik førsteprisen for bacheloropgaven »Effektberegning som evalueringsmetode i håndarbejde«.

Og bedømmelsesudvalget, der består af skolefolk og forskere, var virkelig imponeret.

»Projektet er veldisponeret og velformuleret. Det er ikke bare selvstændigt, men ligefrem originalt«, lød det i begrundelsen.

Eksaminatorer og censorer har udvalgt 60 eksemplariske bachelorprojekter og otte pædagogiske diplomopgaver fra skoleområdet. Alle opgaverne kan findes på Lærerprofession.dk, som er kommet til i et samarbejde mellem fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne. Målet med Lærerprofession.dk er, at nye lærerstuderende, undervisere på læreruddannelserne og lærerne i folkeskolen fremover kan hente inspiration på sitet.

»Det er lærerprofessionens ansvar at insistere på det bedste fra alle og for alle. Det er lærerprofessionens ansvar at være selvkritisk, så vi kan se, hvad der virker, hvad der skal afvikles, og hvad der skal holdes fast i«, sagde tidligere chefredaktør Thorkild Thejsen, som har taget initiativ til projektet.

Antorini gav kys som tak for initiativ

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini var inviteret for at overrække priserne til bedste diplomopgaver. Hun er meget glad for det nye initiativ - og kvitterede ved at gå ned fra talerstolen og give Thorkild Thejsen et kys for, at han med Lærerprofession.dk bruger viden på en helt ny måde.

»Det er vidensdeling, når man bruger initiativer, som er i gang, som vi alle sammen kan lære noget af«, sagde Antorini.

Førsteprisen gik til diplomprojektet »Faglig læsning i matematikfaget« af Mette Christensen fra UC Sjælland.