»Når jeg siger start, har i ét minut til at skrive regnestykker på papiret. Og det skal være nogle, jeres klassekammerater kan regne ud i hovedet, for vi tager ikke lommeregnere med. Bagefter river i stykkerne ud i små lapper«, siger lærer Mette Louise Andersen.

3.a har matematik. De skriver på livet løs, og kort efter har alle en lille bunke lapper foran sig. Så går turen ned i Tumlesalen, og regnestykkerne bliver fordelt på gulvet. Nu skal der spilles »matematik-stikbold«.

»Det er de samme regler som i almindelig stikbold, men man kan også blive levende igen, hvis man hurtigt finder et regnestykke og giver læreren det rigtige resultat«, forklarer Mette Louise Andersen eleverne.

De har prøvet det før - faktisk er det to af drengene fra klassen, der har fundet på matematik-stikbold sammen med Mette Louise, fordi de synes, det var lidt svært at sidde stille med matematikken i en hel dobbeltlektion.

»De lange skoledage påvirker drengene mest, for det er dem, der har sværest ved at sidde stille. Men når man veksler mellem stillesiddende undervisning og fysisk aktivitet, bliver det nemmere at få dem med også«, siger Mette Louise Andersen.

Bevægelse hele dagen

Absalonskolen er ligesom alle andre skoler i Holbæk Kommune en helhedsskole. Det betyder, at skoledagen for de mindste er blevet udvidet, så de har 28 lektioner om ugen. En af målsætningerne med den udvidede indskoling er at få mere bevægelse ind i hverdagen. Mindst en time dagligt.

»De første år var bevægelse et fag, som pædagogerne stod for. Nu har vi lavet det om, så vi i stedet forsøger at indarbejde bevægelse i undervisningen i løbet af hele dagen«, siger Mette Louise Andersen.

Lærerne har været gode til at hjælpe og inspirere hinanden til at tænke fysiske aktiviteter ind i deres undervisning, fortæller indskolingsleder Esther Voldby. De har oprettet bevægelseskasser med forskellige spil og redskaber, som klasserne kan bruge, når de trænger til at røre sig lidt.

Eleverne i 3.a er gået i gang med aktivitetskortene. Hver elev trækker et kort og skal så udføre den aktivitet, der står på det. Det kan være at hoppe alfabetet, lave 20 englehop eller stå på ét ben og sige alle de ord, man kender, som begynder med S. Aktivitetskortene er et redskab, lærerne ofte bruger, når eleverne trænger til en lille pause. Det giver lige syv-ti minutters afbræk i undervisningen, og så er eleverne klar til at koncentrere sig igen.

For lidt tid til planlægning

Pædagogerne fra skolefritidsordningen er med i mindst halvdelen af timerne. Typisk er der en fast pædagog tilknyttet hver klasse, og pædagogen følger eleverne hele vejen gennem indskolingen. Det giver nogle klare fordele, men også nogle udfordringer:

»Det er godt at have nogle ekstra hænder, som kan hjælpe, hvis eleverne for eksempel er kede af det. Og så giver det mulighed for at dele klassen og gøre noget andet, end vi plejer. Men det er en lang proces at få samarbejdet til at køre, og det er noget, vi arbejder på konstant«, siger Elisabeth Nielsen, klasselærer i 2.a.

De ansatte i indskolingen arbejder i årgangsteam, og det kan godt være svært at finde et tidspunkt, hvor alle kan mødes. Teammøderne er derfor blevet placeret i den lange middagspause en gang om ugen, men det er svært at nå omkring det hele på en time.

»Jeg kan godt savne noget mere tid til planlægning«, siger pædagog Bitten Bruun Madsen. Hun bakkes op af Elisabeth Nielsen:

»Det kan være svært at nå det hele på teammødet, og det, vi ikke når, det må så vente til ugen efter. Ellers må vi mødes efter arbejde«, siger hun.

Lange skoledage er okay

Både lærere og pædagoger er enige om, at de lange skoledage ikke i sig selv er et problem, så længe man har nogle aktiviteter, der interesserer eleverne.

»Vi må gøre op med tanken om, at det er synd for dem, at de skal være så længe i skole, og i stedet sørge for at putte de rigtige aktiviteter ind i løbet af dagen«, siger Esther Voldby.

I 3.a er det blevet tid til at geare lidt ned igen, inden der skal spises frokost. Derfor går eleverne sammen to og to og skiftes til at massere hinanden, mens klasselærer Mette Tornemark beder dem om at forestille sig, at de ligger på stranden en varm sommerdag og kan høre bølgerne bruse.

»I ligger og drømmer om en stor is, men I er så afslappede, at I ikke gider rejse jer og gå hen til iskiosken«, siger hun.

Og eleverne ser da også vældigt afslappede ud, en enkelt ser næsten ud til at være faldet i søvn. Men så er tiden pludselig gået, og eleverne giver hinanden hånden og siger tak for massage, inden de drøner op til madpakkerne.

Sådan får Absalonskolen bevægelse i undervisningen:

. Stafet med udsagnsord

. Talfliser og -tæpper, hvor man kan hoppe opgaver

. Gulvtæpper med tastatur, så man kan øve staveord

. Hentediktat

. Matematik-stikbold

. Aktivitetskort

. 3.-klasserne starter hver morgen med en løbetur