Anders Bondo Christensen langede hårdt ud mod regeringens udvisning af børnefamilier, der har fået nægtet asyl, da han onsdag formiddag aflagde mundtlig beretning på Danmarks Lærerforenings kongres i Aalborg.

»Det er ikke loven, der bestemmer, at hårdt pressede børnefamilier skal sendes til Irak til en utryg tilværelse, som ingen af os ville byde vores egne børn«, sagde han.

»Det er en politisk beslutning, at man ikke vil give humanitær opholdstilladelse«. Det er en beslutning, »der sender et helt forkert signal i forhold til de grundlæggende værdier, vi er forpligtet til at formidle i skolen«, sagde Anders Bondo og udtrykte enighed med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, som i 2004 roste folkeskolelovens formålsparagraf, fordi den understreger, at eleverne skal opdrages til demokrati.

»Vi har«, sagde statsministeren dengang, »vænnet os til, at det var noget, man skrev, fordi det lød godt. Men jeg skal da sandelig love for, at jeg er blevet utrolig glad for den formålsparagraf«.

Den begejstring delte man i Danmarks Lærerforening, sagde Anders Bondo fra kongressens talerstol. Og det var som talt ud af formandens mund, da Fogh Rasmussen i 2007 fulgte op med at sige, at »respekt for et demokratisk menneskesyn om alles frihed, ligeværd og ansvar skal præge undervisningen på alle klassetrin«.

Et samfund, der bygger på medmenneskelighed

Danmarks Lærerforening kan fuldt ud tilslutte sig kampen for danske værdier, fordi medlemmerne hver eneste dag konkret udmønter nogle af de mest grundlæggende værdier i det danske samfund gennem deres arbejde, sagde Anders Bondo.

»Det enkelte menneske - det være sig barn, voksen, handicappet, rask, farvet eller gammel - har en værdi i sig selv. En værdi, der ikke bare kan og skal måles på fremtidig værdi på arbejdsmarkedet«.

»Vi vil gerne være med til at fastholde og udvikle et samfund, der bygger på medmenneskelighed og tolerance«, sagde Anders Bondo og understregede, at skolen på godt og ondt er et spejlbillede af samfundet.

»Når vores elever hører ansvarlige politikere udtale, at børn, der er i en helt urimelig presset situation, ikke skal have hjælp, fordi det er deres forældre, der er skyld i, at de er havnet i den situation, ja, helt ærligt, så får vi ulige vanskeligere ved at få de samme elever til at forstå, at vi skal have plads til alle børn i skolen - også dem, der ikke har den nødvendige opbakning fra deres far og mor«.

Mennesket før systemet

I DLF blev man rigtig glade, da ledende politikere for otte år siden fortalte, at nu skulle mennesket komme før systemet.

»For det er netop det, vi forsøger at praktisere i vores undervisning«.

Men når de samme politikere i dag fortæller, at loven »frem for alt bare skal overholdes«, og børn, der i forvejen har haft en utryg og usikker barndom, mod deres vilje skal sendes til en endnu mere usikker og utryg fremtid, så er det ikke blot i modstrid med de grundlæggende danske værdier, som lærerne forsøger at formidle i skolens dagligdag. Det er, sagde DLF's formand, også et »helt umenneskeligt overgreb mod børn, der i dag er en del af det danske samfund«.

»Det er et overgreb, som vi med vores professionelle viden ved med al sandsynlighed vil have katastrofale følger for børnenes fremtid. Vi føler os forpligtet i forhold til vores opgave. Derfor bliver vi nødt til at fortælle, at den måde at behandle børn på ikke er i overensstemmelse med de værdier, vi bygger vores samfund og vores skole på«.