Anmeldelse

Fordi jeg siger det!

Fordi jeg siger det!

Sund fornuft eller pædagogisk glidebane. En nuanceret fortælling om opdragerens daglige udfordringer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med antologien "Fordi jeg siger det!" er endnu en bog om opdragelsens dilemmaer bragt på banen. Men til forskel fra de mange håndbøger og pædagogiske teoribøger om opdragelsens facetter og nuancer er her tale om en berigende, underholdende og let tilgængelig bog, der kan læses af enhver med interesse for opdragelse.

Bogen er skrevet af 21 forfattere med forskellig tilknytning og tilgang til opdragelse og præsenterer et bredt udvalg af de valg og overvejelser, "opdragere" ofte stilles over for. Bogen indledes med en underholdende - og meget rammende - anekdote af journalisten Lars Daneskov, der på bramfri vis bevæger sig ud på en "pædagogisk glidebane". Også forfattere og pædagogiske teoretikere som Renée Toft Simonsen, Steen Hildebrandt, Per Schultz Jørgensen og John Krejsler er repræsenteret, hvilket får antologien til at fremstå som troværdig, nuanceret og appetitvækkende.

Bogens hensigt er ikke at give lette svar til fortravlede forældre, der ønsker at opdrage deres børn på den rette vis. Snarere tværtimod! Hensigten er nemlig at vække til undren og eftertanke, således at forældre og andre, der har med børneopdragelse at gøre, kan blive styrket i at danne sig deres egne meninger om den gode opdragelse.

Begreber som både forhandlerbørn, tilpasning, inddragelse, kreativitet, omstillingsparathed, kommunikationsevne, forundring og forbrug er præsenteret som bud på de væsentligste udfordringer, mål eller idealer, der knytter sig til opdragelsens område. En sådan begrebsrække stiller imidlertid også en fordring til læseren, nemlig fordringen om selv at afgøre, hvad der er vigtigst i opdragelsesprocessen. Her er det særligt vigtigt at fastholde den om end simple så dog væsentlige pointe, som Daneskov fremhæver på en af bogens første sider, nemlig at "Virkeligheden er, at børneopdragelse ikke behøver være nogen videnskab, men som regel handler om noget så enkelt som mavefornemmelse og sund fornuft".

Selvom antologien er en let tilgængelig indføring i mange af opdragelsens og opdragerens dilemmaer, er den ikke hverken simpel eller overfladisk. Derimod må antologien siges at være et væsentligt bud på en fremstilling af såvel de hverdagssituationer som mere generelle oplevelser og udfordringer, der opstår i arbejdet med børn. Med sociologens essay om fremtidens udfordringer, sundhedsplejerskens indsigt i småbørnsfamiliens hverdag, den pædagogiske teoretikers præsentation af test og evalueringskultur samt mere filosofiske forståelser af barnets kreativitet og forundring skal antologien "Fordi jeg siger det!" anbefales til enhver, der finder interesse i opdragelsesmæssige dilemmaer, problematikker eller udfordringer. "Forældres største udfordring er at opdrage deres børn til en fremtid, som ingen kender", som fremtidsforsker Anne-Marie Dahl indledende skriver i sit essay, og her er der hjælp og inspiration at hente.