637 sider er bare for meget til at introducere faget pædagogik på læreruddannelsen, så lille faget er blevet. Bogen kan derimod finde mange læsere, der vil bruge artiklerne enkeltvis - herunder også lærerstuderende, der vil bruge den nødvendige tid på projektet.

Bogen forstår sig selv som en introduktionsbog, der kan bruges på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsen. Det er en god ide, men her lykkes projektet ikke. Tværtimod betyder ideen, at nogle af artiklerne bliver "sludrende" og mangler fokus.

Bogen består af fem store artikler: Verdensborgerlig pædagogik, Det sociologiske perspektiv, Den professionelle dimension, Den didaktiske dimension og De retslige rammer. Alle artikler er skrevet af forfattere med stor indsigt. Det bliver bare for langt!

Peter Kemp indleder bogen med en flot og grundig artikel om verdensborgeren. Her får man som læser både det historiske overblik og det aktuelle indblik i, hvorfor netop denne forståelse af pædagogikken trænger sig på. Et nøglebegreb i artiklen er begrebet frihed. På trods af at begrebet diskuteres flere gange, sidder man dog stadig som læser tilbage med en lyst til dybere at undersøge dette begreb. Begrebet bliver vigtigt. Det er en god artikel - og det er bogens korteste.

Leif Herman afslutter bogen med en artikel om de retslige rammer, der findes som forudsætning for læreres og pædagogers arbejde. Denne artikel har længe været savnet! Dog bliver (også) den for lang, og der bruges rigtig mange indledende sider, inden vi kommer til sagen. Kommer man igennem, er det dog umagen værd.

Også bogens to sidste artikler er gode og grundige. Ser man på bogen som en introducerende bog, er det en god ide at tematisere, som det gøres her ved at opdele pædagogikken, så det bliver klart, at en moderne forståelse af pædagogik må basere sig på en forståelse af et samfundsmæssigt perspektiv og en professions dimension.

Bogens femte artikel handler om didaktik. I denne artikel vrimler det i en sådan grad med henvisninger til "store" psykologer, at man som læser i lange passager faktisk kan blive i tvivl om, hvorvidt artiklen ikke også viser, at der i en introduktion til pædagogik som denne også helt reelt burde have været en artikel om pædagogikkens samspil med psykologi?

En skarp kritik af bogen må nævnes til slut. Bogens anvendelse af billeder. Der er rigtig mange billeder i denne bog, og langt de fleste fungerer blot som fyld. Billede efter billede er overflødigt og bibringer ikke læseren noget som helst. Her er for mange smilende børn, glade pædagoger og undervisende lærere. Helt galt går det på side 547, hvor vi præsenteres for et billede af to unge mænd bevæbnet med maskinpistoler i færd med at skyde på deres medstuderende. Selv midt i en artikel om retslige forhold forekommer det helt ude af proportioner.