1) Okay, så du lusker altså rundt og er "passivt jobinteresseret", hvad? Jamen tak for det. Som om vi i ledelsen ikke havde problemer nok i forvejen.

2) Og så anfører du ovenikøbet ledelsen som den primære årsag til, at du overvejer at skifte job. Hvad nu, hvis vi fortæller dig, at ledelsen sgu også overvejer at skifte job?

3) Der er kun en procent, der peger på eleverne som årsag til at overveje et jobskifte, og det er jo noget af det gode ved den her slags undersøgelser: Man kan bare lyve.

4) Det var faktisk samme mulighed, vi benyttede os af, da vi valgte at fylde rapporten op med udelukkende stock-fotos af lykkeligt smilende unger.

5) Men du er godt klar over, at andre altså også hader deres job indimellem, ikke? Tror du for eksempel, det er særligt ophidsende at sidde på et analyseinstitut og lave søjlediagrammer dagen lang?

6) Mange er "åbne over for at søge job andre steder end inden for skolen", og vi er nødt til at lade dit svar tælle med dér. Men se det nu bare i øjnene: Kasper Hjulmand kommer ikke til at ringe.

7) Hvis vi nu fortæller dig, at du er god nok, og du da garanteret stadig er mægtig attraktiv ude på markedet, dropper du så alt det der med motorcykel og tatoveringer og jobskifteovervejelser?

8) Om det er realistisk, at alting vil blive meget bedre og meget anderledes og skønnere og smukkere ovre i et nyt job? Sikkert. Måske lige bortset fra stress og inklusion og Aula og den slags.

9) Hør engang. Vi ved da godt, at det kan være svært at bevare gnisten. Men skal der virkelig ikke mere til end et opslag på lærerjob.dk, der smyger sig forbi og hvisker "resurseorienteret mindset", før du halser efter et slag fremmed kerneydelse, hvad? Hvad? Og hvad med børnene, tænker du slet ikke på børnene?

10) Men så pøj-pøj da. Snart sidder du måske i et nyt klasselokale i et virvar af 132 decibel og fægter med armene, mens et dokumentarhold fra TV 2 foreviger det hele.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.