Uskolet

5.a vil være 
selvejende

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inspireret af de seneste udmeldinger fra Lærerforeningens formand har 5.a nu fostret ideen om at blive en selvejende institution.

»Vi er godt klar over, at vi tidligere har udtrykt skepsis over for forslaget«, siger klassens elleveårige talsmand, elevrådsmedlem Gustav K. »Men hvis omkostningerne til administration af 5.a er for høje, er det ikke længere nogen hellig ko for os«. Gustav K. påpeger, at eleverne kun vanskeligt kan sikres ordentlige arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder, hvis man fortsætter med at være kastebold mellem lærere og skoleledere, stat og kommune.

Udmeldingen fra 5.a møder imidlertid kritik, blandt andet fra 8.b. »Et rent selveje vil skabe en større forskellighed fra klasse til klasse, og det vil betyde, at man nedprioriterer den samfundsmæssige opgave, som klasserne skal løse«, lyder kritikken.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.