Sådan lyder titlen på FranÇoise Sagans mesterværk om en 17-årig pige, der tilbringer en sommer ved den franske Middelhavskyst. Bogen har en særlig stemning, som genopstår selv mange år efter, hvis man ser de store villaer med udsigt over vandet.

For dem, der som undertegnede gik i skole på Falster, var den franske Riviera virkelig langt væk. Så meget mere overraskende var det at opdage, at på trods af forskellen på Bougainvillea-blomster og sportsvogne og bybusser og sukkerroer var det at være teenager på mange måder ens.

Netop denne forståelse er en vigtig ingrediens i undervisningen i fremmedsprog i folkeskolen. At lære om det fremmede - og også at kunne spejle de dele af det anderledes, som er alment menneskeligt.

Engelsk har dog fået status som altdominerende fremmedsprog i folkeskolen. Tysk skal udbydes, mens fransk er frivilligt og nu kun udbydes i de store byer. Tre fjerdedele af franskundervisningen i folkeskolen foregår i dag i de store byer. Udkantsdanmark er - foruden så mange andre problemer - også ramt af, at fransk stort set er udraderet på skolelandkortet.

Og hvad så, vil mange nok sige. Vi taler jo alle sammen engelsk, og det er vel okay!

Nej, det er ikke godt nok.

Med til sproget hører også fornemmelsen og forståelsen af de andre, de fremmede. Interessen for den mangfoldighed af forskellige kulturer, som trives på kloden.

Lever vi kun i et engelsksproget univers, indskrænkes forståelsen til den angelsaksiske verden. Og den er altså kun en af mange kulturer.

Rent praktisk er det også en god idé at dyrke andre fremmedsprog end engelsk. Som vi skriver inde i bladet, kan Dansk Industri dokumentere, at Danmark mister ordrer på grund af ringe sprogkundskaber.

Den tyske politiker Willy Brandt sagde engang:

»Skal du købe noget, kan vi godt tale engelsk sammen. Men hvis du vil sælge, skal du kunne tale mit sprog«.

Og var det ikke en kvik og fransktalende journalistpraktikant, som i løbet af 50 minutters rundringning fandt navnet på den meget omtalte bombemand?

Fremmedsprog er både dannelsesfag og kompetencefag. På én gang bliver verden større og mindre, når man mestrer flere sprog.

Inde i bladet fortæller vi om en franskundervisning, som er en kæmpesucces. Men det er en succes på trods. På trods af at den sluger en stor del af skolens valgfagsbudget, på trods af at der i øjeblikket er 30 elever på holdet, og på trods af at den foregår Vestjylland.

Det er - som så ofte - to ildsjæle, som står bag. En engageret skoleleder og en dygtig lærer. Men det er en skrøbelig konstruktion for franskundervisningen i folkeskolen. En enkelt fransk oase i et område, hvor fransk ellers er forsvundet fra landkortet.

Det er for trist.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org