Heidi har lovet Najila at tage fotografier med tilbage fra det hjemland, Najila selv dårligt kan huske.

Najila, der går i 6. klasse, er afghansk flygtning og kan ikke helt huske, hvornår hun kom til Danmark, eller for den sags skyld om hun selv lige er 11 eller 12 år. Hendes lærer på Charlotteskolen i Vejle hedder Heidi, og hun udsendes om kort tid til Afghanistan som frivillig for hjemmeværnet: »Jeg vil ned at hjælpe afghanerne med at skabe fred«, siger Heidi.

Hendes efternavn undlader vi at nævne efter ønske fra hjemmeværnet af hensyn til hendes fremtidige virke i Afghanistan og risikoen for repressalier.

Heidi er igen helt tæt på den fysiske topform, der skal til, inden den snarlige udsendelse. Ferietjansen i sommer som lærer på en sprogskole i Brighton satte ellers den 35-årige lærer fra Vejle et stykke tilbage. Sprogskolens leder, som hun skulle have samarbejdet med de fire uger i England, tog retræten straks efter første dag, og så stod Heidi alene med ansvaret for 39 danske, norske og finske teenagere. Ingen panik af den grund, men det kostede de fleste af hendes planlagte tre-fire ugentlige løbeture a fem kilometer i det britiske.

Det fysiske efterslæb er nu indhentet, blandt andet som følge af de løbeture, som hver morgen er indført som standard for hendes elever på Charlotteskolen. Ud over at undervise i dansk, engelsk og idræt er Heidi desuden teamleder og idrætskoordinator i forhold til kommunen.

»Løbeture er godt for elevernes læring, og skolebørn tager ikke skade af struktur og disciplin«, konstaterer Heidi, let forsinket denne morgen i forhold til vores aftaletidspunkt. Fire af de syv lærere i hendes team er ramt af sygdom, så hun har måttet improvisere og skulle derfor selv lige nå en ekstra gårdvagt inden mødet.

Lærer med M/95-gevær

Som lærer i folkeskolen er Heidi ikke let at ryste, ligesom hun i øvrigt har svært ved at sidde stille i fritiden. Som særdeles dedikeret medlem af og løjtnant i hjemmeværnet siden 1993 meldte hun sig sidste år til Natos Afghanistan-mission. Hun er nu med i en midtjysk eliteenhed på 30 hjemmeværnsfolk, der udsendes til den uroplagede Helmand-provins. Her overtager hendes enhed for en periode på ti uger den ydre bevogtning af de udsatte danske lejre. Med forsvarets M/95-gevær i hånd skal læreren fra Vejle være med til at holde mistænkelige personer på afstand. De frivillige er selvfølgelig kun hjemmeværnets absolutte elitesoldater med årevis af øvelseserfaring og testet af hærens officerer. Heidis udsendelse sker efter intensiveret træning det seneste år, fysisk, teknisk og taktisk stort set hver anden fulde weekend fra tidlig lørdag morgen til sen søndag eftermiddag, somme tider fredagen med. Plus selvfølgelig den fysiske selvtræning, som har svedt otte kilo af hendes krop det seneste år. Heldigvis har hun forstående kolleger på Charlotteskolen, hvor hun er med i et selvstyrende team, så hun har kunnet få arbejdstid og militærøvelser til at gå op.

»Det er vigtigt at være i form med alt det udstyr, vi skal slæbe på«, pointerede hun uden at se det mindste forpustet ud, selv om hun slæbte på både udrustning, gevær og tung, beskyttende fragmentationsvest, da Folkeskolen et par uger tidligere mødte hende under et træningspas efter hurtig fremrykning, stillingsindtagelse og ildåbning i terrænet ved Hærens Kampskole i Oksbøl. Faldskærmsudspring og volley-træning er også dagligt medvirkende til hendes gode form.

Søde Heidi

Tilbage på Charlotteskolen, inde på biblioteket, er Thomas, Ali, Najila og de andre i 6. klasse nu i gang med at lede efter egnede letlæsningsbøger under Heidis overvågning og vejledning.

»Frida er syv år. Hun går i 1. klasse«, læser Najila op for Heidi. Langsomt og lidt usikkert, men også med glad og tillidsfuld stemme. Hun er ikke i tvivl om sin dansklærers kvaliteter.

»Heidi er sød, hun skælder næsten aldrig ud«, fastslår Najila på østjysk med en svag, ubestemmelig accent.

Charlotteskolen er den ene af kun to tilbageværende skoler i Danmark, der udelukkende koncentrerer sig om elever, der har almene vanskeligheder med læringen - en elevgruppe, som man de fleste andre steder har integreret i centerklasser på almindelige folkeskoler. I det vejlensiske betyder det blandt andet 40 procent elever, det ikke er etnisk danske, med forskellige problemer i bagagen blandt de 85 elever, der tages hånd om af 42 ansatte, heraf 27 lærere.

På skolen bliver Heidi på én gang opfattet som »et energibundt«, en »fremragende organisator« og »en bestemt dame«, som eleverne stoler på - fordi en aftale med Heidi er en aftale, der holder. Og så er hun kendt som en meget åben lærer med stor interesse for netop elever med indvandrerbaggrund.

Barske Heidi

Er Heidi virkelig klar til at tage af sted til Najilas Afghanistan og risikere liv og lemmer eller måske blive tvunget til at skyde på andre. Tage deres liv?

Heidi pointerer, at hun først med sikkerhed kan vide, hvordan hun vil reagere, når hun står i Afghanistan, måske med fingeren på aftrækkeren.

»Jeg er godt forberedt og håber uden mange splitsekunders tøven at kunne udføre min opgave, herunder også trykke på aftrækkeren, hvis det bliver nødvendigt«, siger hun eftertænksomt.

Men først og fremmest glæder hun sig helt vildt.

»Min største skræk er, at jeg kommer til skade lige inden. Vrider om på foden eller sådan noget og så ikke kan komme af sted«.

»Min personlige sikkerhed spekulerer jeg ikke så meget over. Derimod bekymrer min familie sig og mine unger her på skolen«.

Heidi nikker rundt mod eleverne og ugler kærligt op i Najilas manke. Selv har hun aldrig fundet tid til mand og børn, og det har måske gjort beslutningen om at søge udsendelse noget lettere:

»I klassen har vi talt en del om, at jeg snart skal af sted«.

Men hvad er det egentlig, hun vil i Afghanistan?

»Jeg vil se, at det, vi har trænet så mange år, faktisk fungerer i praksis«, svarer Heidi og understreger sin stolthed over den tillid, der politisk er vist hjemmeværnet ved inddragelsen i den skarpe opgave.

Bekymret skoleleder

Snart er Folkeskolens udsendte bænket på skolelederens kontor.

»Selvfølgelig, tænkte jeg. Selvfølgelig vil Heidi af sted og af alle steder til Afghanistan«, fortæller Charlotteskolens leder Susanne Fjeldgaard Kristensen om sin første reaktion, da Heidi søgte om orlov.

»Lige præcis fordi det er Heidi, ved jeg, at der er tale om en meget bevidst og velovervejet beslutning. Men jeg er bekymret for, hvad hun kommer til at opleve, og hvilken kvinde vi får tilbage«, fortsætter Susanne Fjeldgaard.

»Men jeg ville ikke opnå noget ved at sige nej, og hvis jeg skal holde på en god medarbejder, må jeg gå langt«.

Ser skolelederen så nogen sammenhæng mellem Heidis liv på skolen og i hjemmeværnet?

»Vi kører en meget struktureret pædagogik, og her falder Heidi perfekt ind som et meget struktureret menneske med et stort organisationstalent. Måske kommer det fra hjemmeværnet, eller også er det omvendt, at hun har evnen og viljen til at tage klar stilling og vurdere og tilkendegive, at noget er bedre end noget andet«.

Mens al Heidis militære træning, de tusindvis af timer gennem årene, har været frivillig og ulønnet, får hun kontrakt som de professionelle soldater under den ti ugers udsendelse og ubetalte orlov fra skolen. Til gengæld gælder den militære straffelov nu for Heidi, der netop har skrevet under. Der er nu ingen muligheder for at ombestemme sig.

Udsendelser af hjemmeværnets elitesoldater til Afghanistan fungerer som en prøveordning. To delinger har tidligere i år været succesfuldt udsendt. Det betyder, at hærens »rigtige« soldater kan koncentrere indsatsen bedre om mere offensive aktiviteter, blandt andet de patruljekørsler, som har kostet så mange danske soldaters liv eller førlighed de seneste år på grund af vejsidebomber.