Regeringen har tildelt kronprinsparret en lønstigning på 33.333 kroner om måneden, og EU-Parlamentet har hævet månedslønnen fra 48.579 til 57.130 om måneden. Fint. Det er naturligt i et samfund med økonomisk overskud og i et samfund, som sørger for, at alle i samfundet har ordentlige levevilkår.

Men sådan et samfund er Danmark ikke, desværre. Realiteten er, at der i dag er mennesker, som ikke har økonomisk mulighed for at spare op til en tandreparation eller en sommerferie.

Igennem en årrække med højkonjunkturer, 2001-2008, er der via skattepolitikken blevet givet til alle andre end Danmarks fattigste.

Er det virkelig det, flertallet ønsker?

I folkeskolen gør vi alt for at give alle børn en fair chance og optimale muligheder for at udnytte deres potentiale. Vi lærer dem også at være sociale og solidariske. Men det omgivende samfund arbejder ikke med os. Samfundet bliver mere og mere klasseopdelt i dette årti, og den sociale ulighed, man i 70'erne prøvede at gøre børn fri af, er desværre tiltagende og er i høj grad bestemmende for børns muligheder, selvom mange gerne vil lade, som om det ikke er tilfældet. Vi har stadig mønsterbrydere, heldigvis. Men der var et par årtier, hvor vi havde drømmen om at være lige - og sikken en drøm. Hvis børn og unge virkelig udgjorde Danmarks råstof, så ville man nok spekulere i at give mere lige muligheder for alle eller i hvert fald sørge for en mindre ringe løsning til de fattigste.

Jeg synes ikke, alle skal være lige. Men det er trist, når nogle skolebørn aldrig har været længere væk end i Næstved Zoo, mens andre har oplevet det halve af verden og været tre gange i Disney World.

Det er derfor, jeg har svært ved at glæde mig over vores kronprinspars og folkevalgte europaparlamentarikeres lønforhøjelser.

Undskyld.