Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Meget tyder på, at noget af det, der trænger til et »eftersyn« i disse år, er skole-hjem-samarbejdet.
Der er store forskelle på, hvordan det foregår. Hvor mange forældre møder op, hvordan foregår dialogen, hvilken tone er der, kan forældrene kommunikere indbyrdes? Der er også mange forskellige måder, arbejdet gribes an på ude på skolerne og i de enkelte klasser.
Fakta er, at der er en del hjem, der ikke kommer frem til skolen, og at der er en del lærere, der har det ganske dårligt med lige den del af lærerjobbet. Vi ved, at elevernes udbytte af undervisningen forbedres ved en positiv kontakt mellem skole og hjem. Hvad kan der gøres?
På en del skoler, hvor der ikke tones klart ud fra skolens ledelse, bliver mødet med forældrene den enkelte lærers »problem«, hvilket er en slags svigt og kan betyde, at det møde, der skulle foregå i tillid og åbenhed, kommer til at foregå helt anderledes. Forældrene fornemmer hurtigt lærerens usikkerhed, bliver utrygge, hvorefter de spørger endnu mere ind til skolen, og læreren bliver mere usikker. Kort sagt: en uheldig og ikke-givende situation. Forældrene mister her let tilliden til skolen, og der er skabt et skævt forhold. Dette scenario er måske mest aktuelt på en skole med resursestærke forældre.
På en skole som Rådmandsgades Skole er det anderledes. Vi har en del tosprogede, hvoraf nogle er socialt belastede. Skolens holdninger er til at læne sig op ad for den enkelte lærer, så her er udfordringen i højere grad, om vi får forældrene til at komme. Vi har til gengæld en stor accept og indbygget autoritet fra forældreside. Det er en gave, som bør udnyttes.
Løsningerne er mange, og der er sikkert nogle, der virker på nogle skoler, men ikke på andre.
Almindelige fælles forældremøder må ikke være kedelige! Få gerne børnene til at optræde af og til. Der kan være gruppearbejde, og lærerne bør sørge for, at forældrene blandes og får mulighed for at danne netværk. Skole-hjem-samtalerne skal være positive, men meget præcise, så forældrene virkelig får besked om, hvordan barnet lærer og udvikler sig. Hjemmebesøg er absolut en mulighed, der kan give meget fine resultater.
Desuden er det vigtigt med traditioner på skolen, hvor lærere og forældre mødes uden et fagligt sigte. Hos os er det revy, hvor alle børn optræder, banko med legetøjspræmier, loppemarked, åbent hus for de yngste, dimissionsaften og meget andet. Ved alle arrangementer er der stort fremmøde.
Seneste udspil er »Tirsdags Træf«, morgenkaffe for forældre hver tirsdag. Vi har også netop nu indledt et stort forældreprojekt, som vi kalder »Åben Skole«, hvor lærere på skift sammen med skolens resursepersoner møder op, og hvor der er mad til alle. Det foregår i samarbejde med socialforvaltningen og tager sigte på de familier, der har det svært.
Mange veje skal prøves frem mod det gode forældresamarbejde, som er utroligt givende, når det lykkes.
»Almindelige fælles forældremøder må ikke være kedelige! Få gerne børnene til at optræde af og til«.