Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For nogle år siden forlød det, at de store fortællingers tid var forbi. Efter Sovjetunionens fald i 1991 skrev Francis Fukuyama bogen »Historiens afslutning«, og i Danmark skrev historikeren Søren Mørch »Den sidste Danmarkshistorie«.
Allerede i slutningen af 1800-tallet fastslog Nietzsche, at Gud var afgået ved døden. Menneskelige frembringelser som kongehuset, nationen, folket, fascismen og socialismen var nu også færdige. Markedsliberalismen havde sejret, og der var ingen modkandidat. Kampen var slut. Visionen og ambitionen væk. Nu var der livsstilen, den overfladiske underholdning og det virtuelle liv tilbage.
Udviklingen har imidlertid ikke fået skoleelevernes behov for store fortællinger at læne sig op ad til at forsvinde.
»Bare jeg havde levet i Napoleons tid«, sagde Martin fra 4. klasse en dag.
Måske savnede drengen den storladenhed og substans, som historiens store fortællinger kan tilbyde. Snart skal han holde foredrag for klassen om det gamle Ægypten.
Børn og unge er i dag i alvorlig grad overladt til selv at finde deres egne værdier og deres egne normer. Men hvis ikke skolen tager sig sammen til at ville og turde være skole, så overlades danske børn og unge til yderligere isolation - individuelt eller i subkulturelle grupper med eget website og egen moralkodeks.
Fortælling og samtale er en god medicin mod det moderne samfunds sociale patologier.
Den store fortælling hjælper os til at forstå sammenhængen mellem individ, idé og fællesskab og med at forbinde nutiden med fortiden og fremtiden. Den store fortælling om frihed og lighed, krig og fred, fornuft og følelse, materialisme og åndrighed, generøsitet og grådighed, helte og skurke, rationalitet og religiøsitet, etik og barbari, idealer og pragmatisme, rigdom og fattigdom, dumhed og klogskab og vilje og håb - er åben for fortolkning. Den skaber en form for poetisk erkendelse og tilbyder mening.
Rygtet om de store fortællingers død har heldigvis vist sig at være stærkt overdrevet. Det sørgede ikke mindst terrorangrebet 11. september 2001 for.
Erik Schmidt
