Anmeldelse

www.ulandsfrekvens.dk

www.ulandsfrekvens.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På dette site er der masser af ulandsstof til både klasseundervisning og selvstændigt arbejde på de ældste klassetrin. Her kan hentes informationer om de lande, Folkekirkens Nødhjælp arbejder i. Der er artikler, mange videosekvenser, fakta, dilemmaer og meget andet om en række temaer som klima, ligestilling, sult og minerydning. Gode, konkrete spørgsmål og forslag sætter eleverne på sporet af deres egne problemformuleringer.

Fakta:

Titel: www.ulandsfrekvens.dk

Type: Internet

Forlag: Folkekirkens Nødhjælp

Lærervejledningen uddyber og giver ideer til to af temaerne - sult og klima. Relevante Fælles Mål 2009 fra forskellige fag er nævnt, og der gives korte og klare anvisninger på, hvordan sitets forskellige dele kan trækkes ind og motivere eleverne. Her er metodiske kommentarer, opgaver og øvelser og henvisninger til supplerende materialer.

Rent teknisk åbner en række sider ikke konsekvent op i nye vinduer, hvorved eleverne meget nemt ledes væk fra det oprindelige indhold og videre ud på nettet. Og i oversigten over videoer linkes ved "Læs mere om ." blot til forsiden, hvilket skaber forvirring.

Der er god interaktivitet i indholdet med både interne og eksterne link. Sidstnævnte fører i de fleste tilfælde til andre af organisationens hjemmesider, så i et undervisningsforløb bør også overvejes flere andre kilder for at dække så bredt som muligt. For at eleverne får det fulde udbytte af sitets mangfoldighed, bør de efter min mening have rimeligt styr på udviklingsproblematikken. En velfungerende søgefunktion er med til, at sitet kan bruges som opslagsværk og supplerende læremiddel i såvel faglige som flerfaglige sammenhænge.