Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Indtil 1930'erne var tysk meget sikkert placeret som fremmedsprog i skolen, og selv i den antityske efterkrigstid stod tysk stærkt. Helt op i 1970'erne var det suverænt det næststørste sprog.
Går vi længere tilbage end til 1930'erne, blev tysk betragtet som vigtigere end engelsk. Men nu er faget i krise, ganske enkelt. Mange fravælger det i skolen, også i gymnasiet.
Tysk er det sprog og den kultur, der har påvirket dansk mest gennem hele det historiske forløb. Men det er der mange, der ikke vil være ved. Tysk har forsynet os med et meget stort antal gloser, og mange af påvirkningerne fra andre sprog har haft tysk som mellemled. Det sproglige betalingsforhold vedrørende engelsk er mindre ensidigt. Engelsk er i vikingetiden blevet mærkbart formet af dansk (nordisk), men i de sidste 75 år har det været pay back-tid.
Der er ingen rationelle grunde til, at tysk i dag er i defensiven. Vores samhandel med Tyskland er langt større end med England, og tyskerne bosætter sig med forkærlighed ved de danske kyster om sommeren, hvor hele servicesektoren skulle være motiveret for at lære sig tysk. Alligevel taber sproget terræn, ikke kun i skolerne, men også i de videregående uddannelser. Man må forudse, at tysk fremover kun vil kunne læses ved få af universiteterne.
Grunden til domænetabet må hentes i det irrationelle. Tysk er hverken eksotisk eller verdensomspændende, det hedder sig, at det er et terpefag med vanskelig grammatik, og faget belastes stadig af en vis modvilje mod tysk, som kan spores langt tilbage til 1700-tallet, hvor mange af de dominerende lag i hovedstaden og købstæderne talte tysk, hvor hoffet og hæren havde tysk som henholdsvis hofsprog og kommandosprog, og hvor modstanden mod alt tysk kulminerede med henrettelsen af Struensee. I 1800-tallets midte førte vi krig mod prøjserne og mistede en tredjedel af vort landområde. Og i 1930'erne og 1940'erne gjorde Hitler det vanskeligt at dyrke det tyske. Endnu min svigermors far sagde, at »den tyske Mikkel kan man ikke stole på«.
Men de elever og studerende, der bliver gode til tysk, vil efter min mening blive mere attraktive på arbejdsmarkedet end dem, der kun kan engelsk. Så skal vi ikke vaske tavlen ren og bruge vores sunde fornuft?
Professor Higgins
