Tørklæder er forbudt i skolerne i Tyrkiet, fordi det er en verdslig (sekulær) stat, hvor landsfaderen Kemal Atatürk tilbage i 1923 adskilte stat og religion og forbød alle former for religiøse beklædninger. Men tørklæder er også en varm kartoffel i Tyrkiet, og spørgsmål om tørklæder er ikke populære. De fleste har svært ved at finde en rigtig ansigtsgrimasse, når tørklæder bliver nævnt.

I gadebilledet i Istanbul og Ankara ses en del kvinder med tørklæder, men langt hovedparten har ikke tørklæde på. Hvor det tidligere var piger og kvinder fra landet, der brugte tørklæderne, så er det nu oftere yngre kvinder med moderigtige tørklæder, der ses.

De religiøse skoler er i stigning i Tyrkiet. Men de udgør stadig kun en meget lille andel. I landdistrikterne tilbyder de dog i stigende grad de fattigste familier gratis kostskoleophold til deres børn og får på den måde fat i flere.

Kampagne skal få piger i skole

Regeringen og Unicef samarbejder for at få alle børn i skole. Det er især piger, det handler om. Det kan skyldes, at familierne ikke ser nogen grund til, at pigerne skal gå i skole, at de skal hjælpe hjemme og i marken, at afstanden til skolen er for lang, og at der ikke er pigesovesale nok på kostskolerne. Men nogle piger går ikke længe i skole, fordi det kræver, at de tager tørklædet af. Andre går på imam-hatip-skoler, hvor de må have tørklæde på.

Imam-hatip-skolerne var egentlig skoler, der uddannede imamer, men har i dag en del elever, der blot går der for at få mere religiøs undervisning - ikke for at blive imam. Og som en kuriositet i det verdslige samfund så er imam-hatip-skolerne ikke private, men statsfinansierede.

»Regeringen ønsker åbenbart at uddanne sekulære imamer. Det er da en originalitet«, som Ismail Sagdic, uddannelseschef i lærerfagforeningen Egitim-Sen, siger med et stort grin.

»Uddannelse skal være for alle, så det er et problem, hvis der er piger, som ikke går i skole, fordi de ikke må bære tørklæde«.

Han synes, det er en svær problematik. En islamist med ekstreme meninger bliver jo ved med at være islamist, selv om hun tager tørklædet af.

»Indtil pigerne er 14, synes deres forældre, at de må gå i miniskørt, men derefter skal de pludselig have tørklæde på. Det hænger ikke sammen«, mener Ismail Sagdic.

Formanden for Egitim-Sen, Alaaddin Dincer, understreger, at spørgsmålet er følsomt.

»Tørklædet er ikke kun et religiøst symbol, det er i høj grad et politisk signal, som de kvinder sender. Det er både deres måde at leve på og deres værdier og ideologier, som tørklædet symboliserer«.

Eller som en yngre tyrker siger: »Ingen tørklæder i folkeskoler og gymnasier, men på universitetet er folk voksne og kan selv stå ved deres holdninger«.

Engelsklærer Serap Yildirim fra Erkut Soyak-skolen i Istanbul mener, at alle skulle kunne gå med tørklæde, hvis de har lyst.

»Men det må ikke blive et symbol. Derfor må man ikke have tørklæde på som offentligt ansat«, siger hun.