Der er tilbageholdt åndedræt på landets skoler i denne tid, mens vi afventer udpegningen af en ny børne- og undervisningsminister. Snakken går om parti og ideer, personlighed og forandringslyst.

Bliver det mon en gammel kending eller måske en ny og uprøvet?

”Den nye på posten vil utvivlsomt starte med at bedyre, at lærerne gør det supergodt”, forudser en lærer, ”og at vi har en fantastisk folkeskole” – men ”at det er det vigtigste område overhovedet, fordi børn er vores fremtid og så videre, og derfor er der også behov for, at vi laver en hel masse om”.

Læreren forestiller sig, at den kommende minister vil have sin egen skoletid som primær reference.

”Uanset hvem det bliver, vil vedkommende have en klar forestilling om, at lærere er et helt specielt og meget besværligt folkefærd, selv om de fleste egentlig bare ønsker fred og ro. I det mindste vil der være lidt forandring i at blive talt ned til på en ny og frisk måde”.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.