Uskolet
Ny undersøgelse: Det er heller ikke nemt at være skoleleder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ifølge en ny undersøgelse er det heller ikke nemt at være skoleleder. »Det er virkelig svært. Også frustrerende«, siger formanden for landets 1.600 skoleledere, idet han ærgrer sig over, at lærerne løber med al medlidenheden.
»Jo, lærerne har da indimellem grund til at spille offerkortet, men de har jo hinanden at dele tingene med - og så er det trods alt kun børn, de har med at gøre. Vi skoleledere har ikke andre end os selv. Helt mutters alene skal vi finde rundt mellem lærere og forældre og politikere og alle mulige brokkehoveder, der har meninger om skemaer og dårlig kommunikation og læringsmål og dårlig kommunikation og kopimaskine og samarbejde og dårlig kommunikation og nedskæringer og reformimplementering og inklusion og trivsel og mobning og bevægelse og en kommunikation, der altid får skyld for at være pissehamrendelortefuckingdårlig, øv. Det er altså også synd for os skoleledere«.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.