"Når livet risler, og de store oplevelser skal bearbejdes, må de omsættes til de sprog, vi har til rådighed". Dannelse handler om at "få øje på stjernebillederne" og samtidig at kunne erkende, at hvis vi stod i "et andet udsigtstårn, ville vi se helt andre stjernebilleder". Derfor skal ethvert barn have en far - eller bare en lærer. "Som en dreng på otte år sagde: Der er ikke noget ved at have en stjernekikkert, hvis man ikke har en far til at vise sig, hvad man kan se med sådan én". Børn spejder efter et mønster, efter kategorier, begreber til at fange verden med. "Men vi ved også, at den, der fanger fuglen, ikke fanger fuglens flugt". Sådan er det også med "fantasien". "Fanges den og sættes den i bur, dør den".

Kan du lide formen og tonen i ovenstående, og er du interesseret i pædagogik, så er denne bog noget for dig. Uanset om man er enig eller uenig med forfatteren, er her en inspirerende og lidt vildt spirende fortælling om pædagogik, som det tager sig ud, når en erfaren og vidende lærer fortæller om sin version af gode liv og den gode undervisning. Bogen sprudler af indsigt i børns udvikling og læring i skolen og af forfatterens glæde ved at beskæftige sig med det.

Med sin overraskende mangfoldighed i indhold og udtryksformer er denne bog et modstykke til alle former for standardisering og rutinisering, hvilket også er bogens grundlæggende pædagogiske ærinde. Pædagogiske analyser og budskaber leveres her, nogle gange i strengt fagligt kategoriseret form, andre gange i billeder og digte. Der er endda en cd indlagt i bogen med sange om barndom og pædagogik. Det virker ikke særlig rationelt i en effektiviseringstid, men det er yderst inspirerende og meningsfyldt. For en gangs skyld kan en pædagogisk bog anbefales som både studie- og lystlæsning for enhver lærer og lærerstuderende. Den er dyb og samtidig lige til at gå til.