Den er svær at finde verdens bedste skole. Man skal køre langt ad bugtede landeveje og krydse jernbanens spor flere gange, før man kommer til den store røde murstensbygning. 1907 står der på gavlen. Og så er der et kommunalt skilt med ordet bibliotek. Alle ved jo, at biblioteket ligger på skolen, forklarer skoleleder Preben Kimergård om grunden til, at man ikke skilter med, at her ligger Karise Skole.Det er skolelederen, der uden blusel kalder skolen for »Verdens bedste«. Ikke sådan at forstå at den skiller sig nævneværdigt ud fra andre skoler, mere fordi den danske folkeskole set fra hans skrivebord er verdens bedste. Stolt peger han på det indrammede diplom, der hænger i rummet foran skolens kontorer. Trofæet bevidner, at 15 elever fra 8. og 9. klasse på Karise Skole i efteråret vandt førstepladsen i en slags Olympiske Lege i skolefag. De slog elever fra England, Canada, Ungarn, Kina, Belgien, Italien og Polen. Og det er et håndgribeligt bevis, mener Preben Kimergård. »Danmark har verdens bedste folkeskole. Hvilken som helst dansk folkeskole kunne gøre det, hvis de har en skoleleder, der interesserer sig for udvikling«. Indtil sidste år var Karise Skole lige så ukendt som alle andre skoler i små søvnige, sydsjællandske byer, men efter skolens triumf er elever og skoleleder blevet eftertragtede foredragsholdere. Gruppen af elever har allerede været i Canada, nogle af eleverne er interviewet af en forfatter, skolelederen har foretaget supervision i England, og gruppen er også inviteret til Kina. »De vil gerne vide, hvordan vores folkeskole er bygget op. De er imponerede over den måde, vi arbejder på«, fortæller elevrådsformand Louise Hoffmann Linder, som var med til at vinde i England, og som siden har været på besøg på den canadiske skole, som fik en tredjeplads.

Rummelig skole

Karise Skole er en stor landsbyskole i Fakse Kommune. De spredte bygninger med enkelte ituslåede ruder rummer 400 elever. Både leder, lærere og elever betegner den som en helt almindelig folkeskole, der har særlig fokus på det internationale, og som gerne prøver nye ting af. Fra 1. august i år er skolen fuldt ud faseopdelt, og hver blok har sit eget selvstyrende team. Preben Kimergård har kontor i de bageste og nyere bygninger. Det generer ham lidt. Tidligere, da skolens kontor lå op og ned ad klasseværelserne, var han tættere på eleverne. De kom oftere forbi kontoret for at snakke.Men der er stadig elever, der finder frem til skolelederens kontor. »Preben, er det afgjort, hvem vi skal have i historie?« To piger står i den evigt åbne dør til kontoret. »I skal have skolens bedste lærer. Ved I, hvem det er?« spørger Preben Kimergård.»Dig«, siger eleverne og forsvinder fnisende ned ad gangen. Karise Skole rummer foruden de almindelige elever en centerskole for elever med behov for vidtgående specialundervisning og en GSK-klasse - »God Skole i Karise« - med marginaliserede unge. Desuden tager skolen elever, der går på en nærliggende Tvind-skole, til afsluttende prøve. »Og hvorfor skulle vi ikke det? Når vi nu er verdens bedste skole. GSK-eleverne fylder lidt indimellem, men der skal være plads til dem«, siger Preben Kimergård. På det kort over gennemsnitskarakterer på landets skoler, som den liberale tænketank, Cepos, har skabt, ligger Karise Skole lige under landsgennemsnittet. »Det er, fordi vi vil have alle til afgangsprøve. Men uanset om vi ikke er verdens bedste skole, når det kommer til karaktergennemsnit og Pisa-test, så er vi det alligevel«, siger skolelederen.

Stiller krav til alle

Preben Kimergård er en skoleleder, der er stolt af at stille krav. Han stiller dem til eleverne, til forældrene og til lærerne. Et eksempel på krav er hans velkomsthilsen til forældre og elever i 1. klasse. »Jeg vil inviteres ind i klassen til jul, og så skal alle elever læse op for mig. Og jeg vil have en skriftlig indbydelse skrevet af eleverne«, stod der i brevet.Preben Kimergård mener, at folkeskolen ikke altid er god nok til at stille krav. »Der bliver stillet flest krav til den midterste gruppe. De bedste og de dårligste i klassen røvkeder sig, og det er synd«, siger han. Han mener, at undervisningsminister Bertel Haarder har fået helt galt fat på, hvad skolen mangler. »God lærdom er for Haarder at huske, hvad læreren har sagt. Det kan en båndoptager, og det er der ikke noget udvikling i. Politikerne vil forberede eleverne til et samfund, der var for 20 år siden. I stedet skal vi tænke 20 år frem. Hvis man kører testbaseret undervisning, så tager man initiativet fra alle. Man skal hellere have mål- og indholdsbaseret undervisning«, siger skolelederen.Men han mener, at folkeskolen har et medansvar for, at test er kommet til at dominere. »Det handler om at have høje forventninger, og generelt er den danske folkeskole for dårlig til at stille krav og for dårlig til at evaluere«.

Gode problemknusere

Finn Thorshøj er klasselærer i 9.b. Klassen havde et par elever med til olympiaden i Horsham i England. Finn Thorshøj har været lærer i mange år. De seneste fire har han arbejdet på Karise Skole. »Vi har selvfølgelig et andet miljø end det, der var på den skole, hvor jeg underviste i Brøndby, men jeg tror ikke, Karise adskiller sig meget fra andre skoler«, siger han.I 9.-klasserne forsøger de to klasselærere at undervise i de samme forløb. Eleverne er vant til at arbejde i grupper og med projekter på tværs af klasserne. »Det positive her er, at vi lægger meget vægt på, at eleverne bliver i stand til at løse opgaverne selv. De lærer at sætte sig ned og fordele opgaverne. Det var det, de klarede sig godt på i England. Vi lærere er en slags konsulenter. Vi prøver at skubbe ansvaret over på eleverne uden at skubbe ansvaret fra os. De skal kunne den faktuelle grundviden, men de skal først og fremmest være problemknusere«, siger Finn Thorshøj. 9.-klasserne er ved at sætte en naturfaglig udstilling op. Eleverne sidder og arbejder i det store, lyse klasselokale, eller de bevæger sig hen over den asfalterede skolegård for at bringe udstoppede musvåger og hjemmelavede plancher til udstillingen. I grupper forsøger de at gøre emner som økosystemer, genetik, bioteknologi og evolution tilgængelige for yngre elever og for forældre. Louise Hoffmann Linder er sammen med Anders Geriche ved at lave kæmpe farvefulde dna-koder. »Vi er gode til at samarbejde. Vi kan selv finde på ideer, uden at læreren fortæller os, hvad vi skal«, siger Louise Hoffmann for at forklare, hvad der gjorde, at et hold almindelige danske skoleelever kunne stille sig øverst på sejrsskamlen i en international konkurrence.

Den gode spiral

På opslagstavlen i udstillingslokalet hænger scrapbogen. Der er mange nyheder fra den lokale avis. Og der er en bagside fra B.T., der med store bogstaver proklamerer, at »Dårlige danske elever blev verdens bedste«.Preben Kimergård mener, at konkurrencen har fået Karises elever til at bryde ud af de fordomme, som hagler ned over folkeskolen fra politikerne. »Eleverne får hele tiden at vide, at de ingenting kan. At de er dumme. Det virker demotiverende for hele skolen«. »Det er rigtig godt for en skole, at der bliver skrevet godt om den. Så bliver vi bedre. Lærerne og afdelingslederne bliver bedre. Det myldrer pludselig ind med ansøgninger til de stillinger, vi har slået op. Vi er kommet ind i en god spiral«, siger Preben Kimergård.

Karise Skole har 400 elever og 31 lærere, en skoleleder og efter sommerferien to afdelingsledere. Den ligger i Fakse Kommune. Skolen er med i netværket Intalos - an alliance for learning, hvor ledere og lærere forpligter sig til at kvalificere undervisning og læring gennem internationalt samarbejde. Se www.karise-skole.dk og www.intalos.org