S kal lærerne og børnehaveklasselederne have et nyt lønsystem? Debatten er i fuld gang.

Der er ingen tvivl om, at et nyt lønsystem vil blive et element i de kommende overenskomstforhandlinger, da arbejdsgiverne har annonceret, at de vil rejse det som et forslag. Der er heller ingen tvivl om, at vi skal lede meget længe efter medlemmer af Danmarks Lærerforening, der kan se noget positivt i det individuelle lønsystem, Kommunernes Landsforening (KL) ønsker.

Konklusionen kunne være, at vi blot takker pænt nej til KL's forslag om et nyt system og så fortsætter bestræbelserne på at udvikle det, vi har. Der er imidlertid flere forhold, der gør, at det er nødvendigt at vurdere mulighederne i et andet lønsystem.

For det første kan det over en årrække give problemer, hvis vi står tilbage med et lønsystem, som stort set alle andre har forladt. For det andet er der i den rammeaftale, der danner udgangspunkt for forhandlingerne om et nyt lønsystem, nogle tekniske forhold, der kan være interessante i forhold til lærergruppens samlede lønudvikling.

Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at det er arbejdsgiverne, der har ønsket et ændret lønsystem. De må derfor nødvendigvis tage udstrakt hensyn til lærernes krav til et eventuelt nyt system. Vi skal hverken lade os lokke eller true til et system, der ikke passer til folkeskolen. Ellers vil resultatet helt sikkert blive, at såvel medlemmerne som folkeskolen bliver taberne.

En række særlige forhold i folkeskolen må nødvendigvis afspejle sig i lønsystemet:

Kravene til folkeskolen er formuleret i folkeskoleloven. Det betyder, at der er samme høje krav om kvalitet i folkeskolen overalt i landet. Vi kan ikke acceptere, at nogle kommuner får et discountskolevæsen, fordi de udbetaler discountlønninger - hverken for medlemmernes eller folkeskolens skyld. Det er derfor nødvendigt, at en væsentlig del af lønnen er fastlagt i centrale aftaler.

I folkeskolen er der et meget stort antal basisstillinger i forhold til andre kommunale arbejdspladser. Basisstillingerne er kendetegnet ved, at den enkelte har et meget stort ansvar i forhold til arbejdets udførelse, samtidig med at skolen kun kan udvikle sig, hvis det sker i et tæt samarbejde mellem alle lærere og børnehaveklasseledere. Lønudviklingen kan derfor ikke generelt baseres på funktionsvaretagelse eller individuelle karriereforløb. Vi bliver nødt til at fastholde en væsentlig del af lønudviklingen i et centralt fastlagt lønforløb, der strækker sig over en vis årrække.

Folkeskolens kerneydelse er undervisning. Erfaringerne fra den decentrale løn viser, at denne den væsentligste opgave i skolen bliver nedprioriteret i de lokale forhandlinger, eller, som nyhedsbrevet Mandag Morgen udtrykker det, 'folkeskolens incitamentsstruktur vil have en tendens til at trække talent og drivkraft bort fra kerneydelsen - nemlig undervisningen - og over mod supportfunktionerne'. Det er derfor nødvendigt, at undervisningen prioriteres i den centrale aftale.

Alle lærere har behov for en obligatorisk overbygning på læreruddannelsen i form af efteruddannelse. Denne nødvendige efteruddannelse bør sikres alle lærere og bør afspejle sig i vores løn.

Jeg mener, at det er muligt at opbygge et fornuftigt lønsystem, som også bør have arbejdsgivernes interesse, med udgangspunkt i ovennævnte forhold. Jeg har sammen med fire andre hovedstyrelsesmedlemmer forsøgt at tegne konturerne af et sådan lønsystem i et debatoplæg, som vi har sendt til kredsene. Det er mit håb, at vi gennem den kommende medlemsdebat kan konkretisere og kvalificere en lønmodel, som passer til folkeskolen.

Lykkes det, bliver den næste opgave at overbevise modparten om, at folkeskolen skal have en lønmodel, der er tilpasset forholdene i folkeskolen. Der er øjensynlig ikke den store forståelse for dette hos KL's tekniske lønforhandlere, der er helt uden kendskab til arbejdssituationen i folkeskolen. Det bliver vores opgave at skabe denne forståelse og skabe de nødvendige forudsætninger for en fornuftig model. Det kan være vanskeligt at forestille sig, at det kan lykkes til forhandlingerne i 1999, men der er ingen tvivl om, at vi får chancen igen i år 2001. Arbejdsgivernes ønske om at fåændret lønsystemet for alle kommunalt ansatte vil næppe være blevet mindre.

Det er helt afgørende, at vi ikke i udviklingens hellige navn accepterer et lønsystem:

- der giver dem, der knokler i den daglige undervisning, de dårligste muligheder for en fornuftig løn.

- der gør lærernes lønudvikling afhængig af den enkelte kommunes økonomiske formåen.

- der gør arbejdsfordelingen til en kamp om de løngivende funktioner.

- der gør efteruddannelse i fritiden til et lønaktiv og dermed stiller kvinderne og især de enlige forældre ringere.

Når vi vurderer et nyt lønsystem, skal vi først og fremmest vurdere konsekvenserne for vores daglige arbejdssituation.