Efter at have ignoreret Danmarks Lærerforening siden februar vil Landsstyret i Grønland igen tale med DLF. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt vil høre Lærerforeningens krav til en eventuel overenskomst for de danske lærere, der ansættes i Grønland fremover.

Det betyder dog ikke, at Landsstyret er parat til at indgå en overenskomst med DLF. Jonathan Motzfeldt vil først og fremmest have DLF til at ophæve blokaden mod, at danske lærere søger til Grønland.

- Det er ikke til at sige, om vi er parate til at indgå en overenskomst med DLF. Det kommer an på kravene. Men vi skal have fjernet blokaden, og det må kunne lade sig gøre, nu da vi har godkendt anmodningen fra Grønlands Lærerforening (GLF) om at blive forhandlingsorganisation for lærerne i Grønland, siger Jonathan Motzfeldt til Folkeskolen.

Hidtil har det været Landsstyrets betingelse, at GLF skulle finde sammen med den anden fagforening for lærere i Grønland, IK. Ellers kunne GLF ikke få forhandlingsretten. Men nu har Jonathan Motzfeldt ændret holdning.

- Vi ser selvfølgelig gerne, at GLF og IK finder sammen i en centralorganisation for lærere. Det vil gøre det lettere for os, hvis vi kun skal forhandle med én organisation. Men det er ikke en betingelse. De bestemmer selv, om de vil gå sammen, siger Jonathan Motzfeldt.

Endnu har GLF ikke fået overdraget forhandlingsretten. Ifølge Jonathan Motzfeldt skyldes det udelukkende, at nogle procedurer skal falde på plads, blandt andet en grænseaftale mellem GLF og den centrale forhandlingsorganisation for tjenestemænd, NAK, som har forhandlingsretten for lærere i øjeblikket.

- DLF kræver, at vi fremover ansætter lærerne på overenskomst, men det kan vi heller ikke lave om på fra den ene dag til den næste. Vi har lovet DLF, at vi laver en reform af ansættelsen af lærere i Grønland færdig i år. Det må være nok til, at DLF hæver blokaden. Vi kan ikke springe rundt i Landstingssalen for at haste en lov igennem, bare fordi Lærerforeningen svinger en pegepind hen over hovederne på os, siger Jonathan Motzfeldt.

Næstformand Tom Egholm fra DLF vil ikke love, at det er nok til, at blokaden bliver hævet.

- Lad os nu tale med Jonathan Motzfeldt først. Så må vi se, hvad der sker, siger Tom Egholm.

Pres på Motzfeldt

Jonathan Motzfeldt får svært ved at indfri kravet om, at danske lærere fremover skal ansættes på overenskomst. Blot det, at han overhovedet vil tale med DLF, har fået den nye formand for NAK, Karna Jokumsen, til at trække linierne skarpt op.

Hun vil arbejde for, at NAK bliver nedlagt fra det øjeblik, Landsstyret indgår overenskomst med DLF. I stedet skal medlemmerne af NAK søge tilbage til deres danske moderorganisationer.

Karna Jokumsen er tillige formand for sygeplejerskene og andre ansatte i sundhedsgruppen i Grønland. Hun mener, at alle kræfter med at opbygge et offentligt aftalesystem i Grønland er spildte, og at systemet bryder sammen, hvis Landsstyret indgår overenskomst med DLF.

Hvis det sker, vil hun arbejde for, at der iværksættes blokade mod ansættelse inden for hele sundhedssektoren i Grønland, indtil Landsstyret har indgået en hovedaftale og tilfredsstillende overenskomst med de danske organisationer inden for sundhedsvæsenet. Samme strategi vil hun anbefale de øvrige medlemsgrupper i NAK.

Truslen fremsætter hun i et åbent brev til Landsstyret, og det undrer formanden for Grønlands Lærerforening, Claus Jochimsen, sig over.

- Folk i fagbevægelsen burde være solidariske, men det har NAK svært ved at forstå. Det er ikke første gang, det sker, siger Claus Jochimsen og henviser til, at NAK ekskluderede GLF kort før jul, fordi lærerne var utilfredse med det lønresultat, Landsstyret tilbød dem.

Jonathan Motzfeldt siger, at han ikke tager truslen fra Karna Jokumsen alvorligt.

- Det er ikke min opgave at løse fagforeningernes problemer. Jeg skal løse folkeskolens problem, siger han.

400 studerende

I øjeblikket ser det ud til, at Grønland kommer til at mangle 300 lærere i næste skoleår. Det er Landsstyret ved at gardere sig mod. Ud over at forhandle med DLF vil Landsstyret uddanne flere grønlandske lærere. I dag går der cirka 50 studerende på hver årgang på seminariet i Nuuk, men Landsstyret regner med, at en ændring af studiet kan få ikke færre end 400 til at begynde som lærerstuderende efter sommerferien.

Det fremgår af den redningsplan, som Landsstyret fremlagde i Landstinget under debatten om den aktuelle lærersituation forrige mandag. De lærerstuderende skal fordeles ud langs kysten, så de kan undervise i folkeskolen samtidig med, at de uddanner sig til lærere via fjernundervisning.

- Det vil betyde, at skoler med færrest uddannede lærere skal have flest studerende. Det er ikke holdbart for deres uddannelse til lærer, siger Claus Jochimsen fra GLF.

Et andet forslag går på at uddanne de nuværende timelærere, ligeledes via fjernundervisning. Tanken er, at de læser et fag ad gangen og afslutter med en prøve, indtil de har læst samtlige fag. Den model har Claus Jochimsen heller ikke meget tilovers for.

- Vi har allerede en decentral læreruddannelse, hvor de studerende arbejder som timelærere i tre år under vejledning af en praktiklærer. Herefter går de på seminariet i Nuuk i halvandet år. Den ordning må have suget godt ud i talentmassen blandt timelærerne, og for os er kodeordet kvalitet i uddannelsen. Det må Landsstyret sikre, siger Claus Jochimsen.

Heller ikke oppositionen var ubetinget begejstret for den 70 sider lange redningsplan, som en arbejdsgruppe havde udarbejdet på godt en uge. Josef Motzfeldt fra partiet IA havde ikke fantasi til at forestille sig, at der om tre måneder er 400 egnede og interesserede nye lærerstuderende.

- Hvis det kommer til at holde stik, er det så sandt som amen i kirken, at Grønland kommer i Guinness' Rekordbog, sagde Josef Motzfeldt under debatten.

Landstinget sendte oplægget tilbage i kultur- og undervisningsudvalget, som skal se på det, inden det igen bliver fremlagt i Landstingets forårssamling, der slutter den 20. maj.

Henrik Stanek er freelancejournalist