Et opgør om lærernes arbejdstid vil sandsynligvis ende med en konflikt inden for folkeskolen, vurderer Ugebrevet Mandag Morgen, som har foretaget en fremtidsanalyse af overenskomstforhandlingerne i 1999.

Analysen, som bygger på anonyme kilder, skitserer forhandlingssituationen som fastlåst. Arbejdsgiverne vil kræve mere undervisning for de samme penge, mens Danmarks Lærerforening ikke vil være med til at øge den enkelte lærers undervisningsforpligtelse.

Selv om lærernes arbejdstidsaftale ikke ændres, vil de generelle arbejdsvilkår i folkeskolen blive forringet. Ved en administrativ opstramning af arbejdstidsaftalen vil mange lærere i praksis få et højere antal undervisningstimer. Desuden vil klassekvotienten blive hævet, der vil blive bremset op over for nye investeringer i folkeskolen, og der vil blive gennemført et brud på lærernes monopol på undervisning i folkeskolen.

Analysen understreger, at det ligger uden for Lærerforeningens politiske rækkevidde at forhindre de nævnte forringelser. Og det pointeres, at nye lønformer vil svække Danmarks Lærerforenings indflydelse yderligere, fordi en større del af løndannelsen vil foregå decentralt.

Men Lærerforeningen kan bringe sig i en offensiv position - og dermed ind i centrum af de politiske forhandlinger - ved at være villig til en reformproces af folkeskolen og dermed arbejdstidsaftalen, lyder konklusionen.