Eleverne skal beskæftige sig med deres arbejdsmiljø for at få en bedre skole, for at få indflydelse, og fordi det giver andre oplevelser. Også noget, man kan bruge, når man forlader skolen.

Det er seks elever fra tre skoler i Roskilde helt enige om. De tre skoler - Hedegårdenes Skole, Østervangsskolen og Lynghøjskolen - deltager i et arbejdsmiljøprojekt, der er sat i gang af Børne- og Kulturforvaltningen i Roskilde Kommune, og som foregår i samarbejde med Arbejdstilsynet. Projektet hedder Ediso - Elevernes Deltagelse I Sikkerheds-Organisationen - og har kørt i to år. På de tre skoler har alle klasser valgt en sikkerhedsrepræsentant blandt eleverne. Fra 6. klasse og opefter er elevsikkerhedsrepræsentanterne med i et sikkerhedsudvalg, og dette udvalg er repræsenteret i skolens almindelige sikkerhedsorganisation.

For nylig holdt Børne- og Kulturforvaltningen i Roskilde heldagskonference om elevernes arbejdsmiljø, hvor blandt andre seks elevsikkerhedsrepræsentanter fra Ediso fortalte om deres erfaringer med arbejdet.

Kræver engagement

- Vi har fået en bedre skole, og jeg har også selv fået noget ud af det. Vi bliver taget alvorligt, og det er spændende arbejde. Jeg er stolt over at være med, fortæller Janus Majgaard Hansen fra Hedegårdenes Skole.

- Lige da vi begyndte, var der elevsikkerhedsrepræsentanter, der oplevede, at der blev grinet af dem, når de kom ind på skolens kontor med et arbejdsmiljøproblem. Men nu har alle sammen fundet ud af, at vi laver seriøst arbejde, siger Rikke Frederiksen fra Lynghøjskolen.

Men et arbejdsmiljøprojekt, der involverer eleverne, kræver nogle engagerede kontaktlærere. Det viser projektet i Roskilde tydeligt. Efter at have kørt i et års tid døde arbejdet lige så stille ud, og det var de tre kontaktlæreres fortjeneste, at det kom i gang igen.

Eleverne forklarer krisen med, at de manglede initiativ, fordi det hele var så uoverskueligt.

- Det var lidt kedeligt i starten. Det første halve år gik med at lære, hvad arbejdsmiljø egentlig er, og det var svært at se, hvad det lige kunne betyde for os. Men det har vi fået styr på i dag, nu er arbejdet spændende, og vi lærer en masse, siger eleverne.

De fortæller også, at det har været svært at trænge igennem over for de andre lærere på skolen.

- Nogle af lærerne ved slet ikke, hvad Ediso er, når vi kommer og spørger, om vi må dele papirer ud til eleverne i timen, siger Lærke Feld Andersen fra Østervangsskolen.

Brandregler og elevskader

Eleverne på de tre skoler i Roskilde har blandt andet arbejdet med elevers skader. De har udarbejdet et skema, som eleverne skal udfylde, hvis de er kommet til skade i skolegården eller i et af skolens lokaler. På skemaet oplyser de, hvordan de kom til skade. Hvis det for eksempel handler om, at de er faldet i skolegården, fordi der er isglat, er næste skridt at få gården gruset bedre om vinteren. På den måde er huller og ujævnheder i belægning og på trapper blevet udbedret på skolerne.

For at systemet skal virke, kræver det, at skolen hurtigt reagerer. Fra en elev er kommet til skade, og til der er en løsning på problemet, skal der helst gå meget kort tid, hvis eleverne skal opleve, at de bliver taget alvorligt.

På Hedegårdenes Skole har eleverne sørget for, at kemilokalet blev tjekket. De undersøgte, om kemikalierne var låst inde på sikker vis, og at der kun var tilladte kemikalier i lokalet. I sløjdlokalet er maskinernes sikkerhed blevet undersøgt.

- Vi har også fået fjernet nogle tornebuske i skolegården, og vi har fået bænke, borde og udendørs fodboldmål i gården. Desuden bliver skolen nu gjort ren med miljørigtige rengøringsmidler, fortæller de to elevrepræsentanter, Janus Majgaard Hansen og Rune Helmgaard Rask.

På Lynghøjskolen har eleverne fået ordnet en masse småting efter deres skadesanmeldelser. De har samtidig fundet ud af, at der er flest piger, der kommer til skade.

- Vi havde tidligere problemer med en brevkasse, der var for stram. Det er dér, vi afleverer bøger til biblioteket, og det var ikke muligt for de små at trykke brevsprækken ind, så nu har vi helt fjernet klappen, så der bare er en sprække i døren, siger Rikke Frederiksen og Mikkel Kristensen.

Eleverne på Lynghøjskolen har også sørget for, at der nu er et brandtæppe i edb-lokalet.

PåØstervangsskolen har eleverne arbejdet med brandregler og en alarmeringsplan. I alle klasser hænger et kort over skolen, og her kan hver klasse se, hvor de skal gå hen i tilfælde af brand.

- Vi havde brandinspektøren ude og se på skolen, og vi måtte have sat en dør op, som ellers var blevet fjernet. Nu mangler vi bare en brandøvelse, så vi kan se, om planen virker, siger Frans Østergaard og Lærke Feld Andersen.

Foruden disse konkrete forbedringer på de tre skoler har elevsikkerhedsrepræsentanterne fået et arbejdsmiljøkursus og været på flere virksomhedsbesøg, hvor de har talt med sikkerhedsrepræsentanten.

Bare gå i gang

- I begyndelsen var det kontaktlæreren, der nærmest var formand, men nu er det os selv, der styrer arbejdet. Lærerne hjælper os bare, og så arrangerer de vores studieture, siger Janus Majgaard Hansen.

Eleverne fortæller, at der i begyndelsen var nogle, der meldte sig for at slippe for undervisningen, men de er hurtigt faldet fra.

På ingen af de tre skoler er arbejdsmiljø blevet inddraget specielt i undervisningen. Nogle lærere ved noget om arbejdsmiljø, men andre gør ikke, siger eleverne.

Alle seks mener, at andre elever bare skal gå i gang med arbejdsmiljøarbejdet.

- Men de skal tage det stille og roligt og ikke tro, at der sker en hel masse med det samme. Da vi begyndte, var forventningerne for høje, men nu oplever jeg, at jeg kan fortælle noget om, hvad det egentlig er, vi laver, siger Lærke Feld Andersen.

- Hvis nogen er interesserede, kan de få materiale fra os. Vi vil gerne give det videre, så andre ikke skal lave vores fejl, siger Mikkel Kristensen.

Lærerne har båret projektet

De tre kontaktlærere vil gerne skrive under på, at det er dem, der har båret projektet igennem.

- Men nu er stemningen hos vores kolleger vendt fra det mindre positive og al snakken om ekstraarbejde til et genkendelsesglimt i øjet, når de hører os tale om Ediso, siger Lone Adler fra Lynghøjskolen.

- Ja, og nu siger de undskyld, hvis de ikke har fået sendt elevernes skadesanmeldelser videre til os, siger Hans Sether fra Hedegårdenes Skole.

- Men jeg tror ikke, at vores kolleger er uinteresserede i arbejdsmiljøarbejdet, de ved bare ikke så meget om det. Vi skal mere på banen for eksempel i Pædagogisk Råd og fortælle, hvad vi laver.

De tre lærere har hver 60 Ø-timer til projektet, og det synes de er okay, så længe der er tale om et projekt. Når det skal indarbejdes helt i skolens hverdag, bliver der brug for mere tid til oplysningsarbejde.

Da vi begyndte blev der grinet af elevsikkerhedsrepræsentanterneNogle lærere ved noget om arbejdsmiljø, men andre gør ikke