Arbejdsmiljøblad til lærere
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
'Hjælp skolen brænder...' Det er overskriften på en artikel i det nye blad 'ar.mi.journalen', der udgives af Arbejdsmiljøfondet og henvender sig til skolevejledere og klasselærere. Artiklen handler om brandregler, om at sikre, at brandvejene er frie, og i det hele taget om at se nærmere på skolen og dens brandsikkerhed. Andre artikler handler om unges arbejdsskader på fritidsjobbet og om børn og computere.
'Bekendtgørelsen om maksimalt to timers arbejde ved skærm gælder for voksne. Forkert belastning og brug af kroppen har større og længerevarende følger for børn end for voksne', står der blandt andet i artiklen om risiko for museskader. Foruden museskader kan børnene også få hovedpine og ondt i ryggen. Artiklen handler om at tage fornuftige forholdsregler, når børn arbejder med computer.
Nummer to af 'ar.mi.journalen' er netop udkommet, og Lærerforeningen sender bladet ud til skolerne sammen med næste arbejdsmiljøudsendelse til sikkerhedsrepræsentanterne.