Den stigende internationalisering har medført, at EU har en betydelig interesse for uddannelsesområdet - ikke mindst fordi samfundsudviklingen stiller krav om nye færdigheder og kundskaber.

Det nuværende grundlag for samarbejdet på uddannelsesområdet i EU findes i den eksisterende Maastricht-traktats artikler 126 og 127, der handler om henholdsvis almen uddannelse og erhvervsuddannelse.

Disse artikler overføres uændret til den nye Amsterdam-traktat. Dog sker der en mindre ændring for artiklen om erhvervsuddannelse. I fremtiden skal der følges samme beslutningsprocedure som for almen uddannelse.

Det betyder, at Europaparlamentet får mere at sige på erhvervsuddannelsesområdet. Ligesom på det almene uddannelsesområde får Europaparlamentet nu vetoret i beslutningsprocessen.

Traktaten opbygges lidt anderledes på grund af forenklinger, og artiklerne får nye numre: 149 og 150 (se boksene side 18 og 19).

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelsesområdets betydning for beskæftigelsesmulighederne er åbenlys. Uddannelse er derfor også et centralt led i det nye beskæftigelseskapitel i Amsterdam-traktaten.

I dette kapitel nævnes blandt andet, at '. . . medlemsstaterne og fællesskabet arbejder i henhold til dette afsnit på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarked, som reagerer påøkonomiske forandringer . . .'

Hermed fremhæves den stærke sammenknytning mellem uddannelsesindsatsen og beskæftigelsespolitikken. Under regeringskonferencen blev der gjort forsøg på at skabe en så tæt sammenkobling, at de to uddannelsesartikler skulle flyttes til og dermed underordnes det nye beskæftigelseskapitel.

Dette initiativ protesterede Danmarks Lærerforening over med den anke, at uddannelse i høj grad også har andre formål. En detaljeret redegørelse for dette er givet i Folkeskolen nummer 47, 1996.

Forslaget blev ikke til noget, men til gengæld laves der henvisninger til uddannelsens betydning og rolle både i kapitlerne om beskæftigelse og i kapitlerne om arbejdsmarkedspolitik.

Der er ingen tvivl om, at de såkaldte tilskyndelsesforanstaltninger samt retningslinier for beskæftigelsespolitikken, som Rådet hvert år kan fastsætte efter den nye traktat, vil indeholde uddannelseselementer. Disse foranstaltninger må ikke indebære harmonisering.

Grundlæggende rettigheder

I Amsterdam-traktatens artikel 136 (Maastricht 117) adopterer EU Europarådets socialpagt fra 1961 om arbejdstagernes arbejdsmæssige og sociale rettigheder.

Det er nyt, at disse rettigheder nu omtales direkte i traktatteksten. Hidtil har samarbejdet hvilet på Fællesskabspagten (eller den såkaldte 11-lande-aftale) fra 1989, hvor medlemslandene, bortset Storbritannien, besluttede at basere deres fælles social- og arbejdsmarkedspolitik på en række ikke bindende mål - programforslag.

Storbritannien har nu besluttet at tiltræde pagten, og der henvises i traktatteksten direkte til denne Fællesskabspagt. Følgende mål fastlægges: '. . . at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadig stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse. Med henblik herpå iværksætter Fællesskabet og medlemsstaterne foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, særligt på overenskomstområdet . . .'.

Fælles pilotprojekter

For at virkeliggøre de mål, der er fastlagt ovenfor i artikel 136, er der i en ny artikel 140 (tidligere Maastricht 118 c) nævnt en række områder, hvor Kommissionen skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og lette samordningen af indsatsen. Her nævnes blandt andet:' - den almindelige og videregående faglige uddannelse'.

Den juridiske kompetence er afgrænset til at iværksætte tilskyndelsesforanstaltninger, hvorunder fælles pilotprojekter nævnes som en relevant mulighed.

Som et andet område nævnes: ' - integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jævnfør dog artikel 150 (den tidligere omtalte artikel om erhvervsuddannelse)'.

Når der her henvises til artikel 150, bevirker det også her, at der højst må være tale om iværksættelse af tilskyndelsesforanstaltninger. Og der må ikke ske nogen harmonisering af medlemslandenes love og administrative bestemmelser.

Selvom der ikke sker grundlæggende ændringer på uddannelsesområdet, vil de nævnte ændringer betyde, at uddannelse, især erhvervsuddannelse, vil spille en stærkere rolle ved udformningen af social- og arbejdsmarkedspolitikken.

De grundlæggende uddannelsesartikler står som nævnt uændret fra Maastricht-traktaten, bortset fra ændringen, der giver Europaparlamentet mere indflydelse på erhvervsuddannelsesområdet, så det ligestilles med det øvrige uddannelsesområde.

Artikel 149 (tidligere artikel 126)

1.Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.2.Målene for Fællesskabets indsats er:-at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog;-at begunstige studerendes og læreres mobilitet, blandt andet ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder;-at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne; -at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer; -at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere; -at tilskynde til udvikling af fjernundervisning. 3.Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelsesforhold, herunder navnlig Europarådet.4.For at bidrage til virkeliggørelse af målene i denne artikel vedtager Rådet:-efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser; -med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen: henstillinger.

Artikel 150 (tidligere artikel 127)

1.Fællesskabet iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.2.Målene for Fællesskabets indsats er:-at lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling;-at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet;-at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge;-at stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder;-at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, der er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.3.Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold.4.Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg foranstaltninger, som kan bidrage til virkeliggørelsen af de mål, der er anført i denne artikel, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.