Bølgen af skolenedlæggelser tager til. 23 fortrinsvis små skoler åbner ikke igen efter sommerferien, og hele 72 skoler lægges sammen til 28 skoler med afdelinger på 72 matrikler.

Traditionen tro bliver flere af de nedlagte skoler erstattet af friskoler. Det ærgrer undervisningsminister Bertel Haarder.

»Så kan vi lige så godt bevare skolerne som folkeskoler på en økonomisk bæredygtig måde. Derfor vil jeg gøre det lettere for kommunerne at indføre fælles ledelse som et alternativ til at lukke skoler«, siger han.

Ministeren vil slække på kravet om, at kun små skoler på landet kan få fælles ledelse med andre skoler. Det skal være en mulighed for alle.

»Hvis vi ikke ændrer loven, risikerer vi, at endnu flere kommuner smækker alle deres skoler sammen til én skole med flere afdelinger. Det er en centralisering uden lige«, siger Bertel Haarder.

Mens en skole med fælles ledelse er en selvstændig enhed med eget skoledistrikt, fungerer en skole med afdelinger på flere matrikler som skoler, der kun har én adresse. Skolen kan operere med ét stort distrikt og kan derfor vælge at sende eleverne i skole i den afdeling, som den finder mest hensigtsmæssig, for eksempel for at fylde klasserne op. På den måde er der penge at spare for kommunerne.

Siden Tilsynsrådet i 2006 sagde god for, at den daværende Langebæk Kommune på Sydsjælland året inden havde dannet en skole med tre afdelinger, har flere kommuner fulgt trop. Til sommer dyrker Bornholms Regionskommune og Lolland Kommune modellen i udpræget grad. Begge steder vil samtlige skoler indgå i én skole på flere matrikler. Også Skive er godt med. Her vil der dog fortsat være skoler, som kun udgør én geografisk enhed.

Afdelinger skal have eget distrikt

Kalundborg Kommune havde også planer om at slå skoler sammen for at kunne fylde klasserne op ved at flytte elever fra én afdeling til en anden. Men politikerne slog bak, da de hørte, at Bertel Haarder vil indføre regler om, at hver afdeling skal have sit eget skoledistrikt.

»Vi ville have flydende skoledistrikter, og da den fordel ser ud til at ryge, vil der kun være ulemperne tilbage. Det er blandt andet sværere at engagere forældrene til at gå ind i skolebestyrelsen på en skole med flere afdelinger«, siger Martin Damm, formand for børn og unge-udvalget i Kalundborg.

Bertel Haarder lancerer sit forslag om en ændret folkeskolelov som større frihed for kommunerne til at organisere skolevæsenet. Derfor vil han ikke forbyde dem at lave skoler på flere matrikler. Men de vil se kravet om skoledistrikter til hver afdeling som en begrænsning, erkender han.

»Men den er jeg klar til at indføre af hensyn til forældrene, så de kan være sikre på at få deres barn i den lokale skoleafdeling«, siger han.

Afdelinger svæver i en gråzone

De færreste forældre protesterer over, at deres lokale skole bliver en afdeling under en større skole. De er som regel glade for, at skolen bliver bevaret som et undervisningssted. Men som en joker kan politikerne senere vælge at nedlægge afdelingen uden at skulle sende forslaget i høring.

Det skete sidste år, da et flertal i Faa­borg-Midtfyn Kommune lukkede Carl Nielsen Skolens afdeling i Nørre Søby.

En gruppe forældre har lagt sag an mod kommunen. De mener, at det er op til skolebestyrelsen at afgøre, hvordan eleverne på en skole skal fordeles - også selv om den består af geografisk spredte afdelinger.

»Da skolerne blev slået sammen i 2005, syntes jeg, det var en god idé, fordi vi på den måde kunne bevare undervisningen i Nørre Søby. Men nu har politikerne flyttet eleverne til Nørre Lyndelse. Selv om domstolen skulle give os ret i, at de har handlet ulovligt, får vi næppe børnene tilbage til Nørre Søby, men sagen har principiel karakter, så vi kan redde andre små afdelinger rundt om i landet fra at blive lukket«, siger Henrik Gjørlund.

Han er formand for skolebestyrelsen på Carl Nielsen Skolen, men udtaler sig på vegne af »Foreningen til bevarelse af undervisningsstedet Nr. Søby«.

Foreningen venter på at få bevilget fri proces, så sagen kan gå sin gang. Indtil der falder en afgørelse, svæver spørgsmålet om lukning af afdelinger i en gråzone. Bertel Haarder er dog parat til at se på, om der skal indføres regler for, hvordan en skoleafdeling kan nedlægges, når forhandlingerne om hans udspil bliver genoptaget i forligskredsen. Der er ikke sat dato på, hvornår det sker.