Endnu inden historiefaget i skolen formelt er blevet et kanonfag - det vil først ske fra august måned 2008 - er kanonmaterialerne til undervisningen ved at dukke op på markedet. Jens Aage Poulsens "Det historiske overblik" er et af eksemplerne. Og har man bange anelser på elevernes og fagets vegne, er der ingen beroligelse eller trøst at hente her. Tværtimod.

Et er, at historiefaget - politisk bestemt - allerede i 2006 blev et fremtidigt prøvefag på 9. klassetrin med en i øvrigt alvorligt forhastet og uskøn premiere i år. Alt andet lige vil fagets prøvestatus formentlig gavne fagets profil, og det har der været brug for i mange år - faktisk siden 1975-lovens fatale skelnen mellem prøveforberedende og ikke-prøveforberedende fag. Enten-eller.

Noget andet er implementeringen af undervisningsministerens beslutning: At gøre historiefaget til et kanonfag i den erklærede kulturkamps og Pisa-konkurrences øjensynligt afgørende navn, hvor henholdsvis sammenhængskraft og høj score er centrale begreber.

"Det historiske overblik" giver, som forlaget selv siger, et kronologisk overblik over verdenshistorien med særligt fokus på Danmark. Fra de ældste tider til i dag. Og inklusive omtale af alle forventede og obligatoriske kanonpunkter i undervisningen kommer den digre bog op på i alt 272 sider. Men "overblikket" vil forblive på papiret. Det skal være påstanden her, at bogen ikke vil kunne stimulere overblikket i de unges hoveder og hjerter.

Kort sagt: Bogens tekster er ikke interessante didaktisk set. De er uspændende. Vi kan ikke seriøst forvente, at teksternes indhold skal få nogen betydning for eleverne her og nu. Eller få betydning i morgen. Teksterne rejser næsten ingen spørgsmål og stimulerer slet ikke mit videbegær. Og i en overbliksbog er det paradoksalt, at eventuelle historiske sammenhænge ikke spiller nogen synderlig rolle, de anskueliggøres ikke. Hvad er sammenhængsforståelse da? Kronologisk rækkefølge?

Ser man på teksten som en fagtekst, altså med faglig-læsnings-briller på, er billedet ikke bedre. Teksterne vil kun vanskeligt kunne give mening for eleverne, fordi de ganske enkelt er stærkt beskrivende med en enorm ophobning af informationer og begreber. Der er ingen timing og temperament, kun data på data.

Et enkelt og stort plus ved bogen er den lange stribe af dejlige illustrationer gengivet i en god kvalitet samt mængden af illustrative, historiske kort.

Vi ved, at undervisning langtfra er det samme som læring. Men med denne bog er vi længere fra, end godt og nødvendigt er. Ideen med en danmarkshistorie eller en verdenshistorie i skolebogsform fejler i sig selv ikke noget. Den vil i bedste fald kunne bruges som et løbende opslagsværk, et tilbagevendende referencepunkt - eller en slags kronologisk tidslinje i bogform. Men ideen skal have ben at gå på. Der skal være ånd, liv, problematiseringer. Bogen her er dybt kedsommelig - og et dårligt varsel for den kommende kanonhistorie.