Debat

Fagskyende laden stå til

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danskerne har i hvert fald i et par århundreder takket være gedigne fagbaserede grunduddannelser været i stand til trods vor mangel på råstoffer at placere dansk erhvervsliv på topniveauer blandt de lande, vi sammenligner os med. Det er en helt forskruet og tåbelig idé produceret alene til forsvar for bestræbelserne på at underminere den fagbaserede uddannelse af folkeskolens elever, sådan som direktør Arne Vesterdal bifalder det i Folkeskolen nummer 49/2006, at ansvar, engagement og brud på vanetænkning betinges af et opgør med den traditionelle faglige undervisning. Den traditionelle fagdisciplinerede tænkning er og har altid været grundlaget for vor kulturelle og erhvervsmæssige storhed. Hvis kreativitet og hittepåsomhed skal være andet end ansvarforflygtigende plat pjat, skal der forefindes et solidt fagligt grundlag at udøve kreativiteten på. Og dette grundlag blæser Arne Vesterdal godt og grundigt på i sin forunderlige lobhudling af uforpligtet fagskyende laden stå til. Måske er det ganske godt, at der findes et foragtet lægfolk, der på lovgiverplan kan dæmme op mod det forskerparkproducerede forsøg på at underminere vor forhen så høje uddannelsesniveau.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler