Debat

Der er fokus på praktisk-musiske fag

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens praktisk-musiske fag spiller en central rolle i skolens virke. Det er både jeg og ministeriet optaget af, og der er ikke en forskel i fokus, som Peter Bach skriver i Folkeskolen nummer 1.

Det gør indtryk, når professor Anne Bamford i sin rapport »The Ildsjæl in the Classroom« peger på, at undervisningen i de musiske fag er svingende, og at det er et problem, at undervisningen i de musiske fag stopper, når børnene fylder 12 år.

Derfor har jeg sammensat en rådgivningsgruppe, der skal foreslå, hvordan de praktisk-musiske fag i folkeskolen - og her taler vi om håndarbejde, sløjd, hjemkundskab, billedkunst og musik - kan styrkes.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Rådgivningsgruppen havde sit første møde den 5. januar, og arbejdet forventes afsluttet i april.

Gruppen skal vurdere den praktisk-musiske dimensions vilkår i den danske folkeskole. Drøfte linjefagsdækning, lærernes efteruddannelse, forskning, undervisningsmidler og det faglige niveau. Når gruppens forslag og initiativer foreligger, vil jeg se på, hvordan de kan anvendes.