Vejarbejdemetaforen »Jeg asfalterer, mens jeg kører« har længe været anvendt blandt ansatte i undervisningssektoren til beskrivelse af arbejdsvilkår, der ikke levner plads til forberedelse, struktur og overblik, men kun improviserede ad hoc-løsninger på må og få. De seneste års stramninger, reformer, arbejdstidslove, test, læringsmål, kompetenceberegninger, inklusionskrav, stress, mobning og mistillid har imidlertid gjort det nødvendigt at justere på dette billede. Det viser en rundspørge blandt lærere:

»Jeg asfalterer, hvor jeg kørte i går«, lyder det fra én. »Jeg asfalterer, men jeg aner ikke, hvor jeg kører hen«, siger en anden - og en tredje: »Jeg står stort set stille. Asfalten er ved at størkne om mine fødder« og: »Jeg kører, men det er cirka ud over markerne«. Og: »Jeg er gået i stå. Det kører ikke rigtigt«. Og endelig: »Det er ikke, fordi man skal have ondt af mig - jeg får jo faktisk asfalteret nogenlunde, i hvert fald så godt jeg kan. Men jeg asfalterer, mens jeg bliver kørt over. Af en damptromle. Hver dag. Gad vide, hvor længe det går«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.