Syv ud af ti lærere oplever, at it har løftet deres undervisning, viser Folkeskolens nye undersøgelse. Det sker blandt andet ved, at lærerne lader eleverne være aktive og producere og kombinere tekst, lyd og billeder. På den måde lærer de mere 
- ud fra det gamle motto: Den, der arbejder, lærer noget.

At så mange lærere selv udveksler små og store programmer og kombinerer lystigt på kryds og tværs, må aflive den gamle myte om, at lærerne er fodslæbende it-brugere og ikke underviser eleverne til at leve i den digitale verden. Det gør de. Ikke fordi det er it. Men fordi det giver flere muligheder i undervisningen.

Som en lærer siger: »Målene er de samme som før. Nu er der bare flere veje fra A til B«.

Ingen vil købe 
det digitale drømmelæremiddel

De mange muligheder stiller ekstra krav til, at læreren er knivskarp på formålet med undervisningen og finder den rigtige balance mellem elevernes egen aktivitet, feedback og opsamling. Men det gælder, uanset om det foregår med kridt eller iPad.

»Det er stadig lærerens evne til at skabe levende og nærværende undervisning, der er afgørende«, som en forsker siger.

Men alt er ikke rosenrødt.

For det første halter teknikken stadig. For et år siden oplevede otte ud af ti tekniske problemer. I dag mener 20 procent, at det er blevet bedre. Men 14 procent synes, at det er gået tilbage. Det er alt for ofte stadig nødvendigt for lærerne at forberede sig dobbelt for at kunne gennemføre undervisning - hvis teknikken driller er det nødvendigt at have en plan B.

Det er ganske enkelt ikke acceptabelt.

For det andet er der tegn på, at regeringens satsning på at udvikle gode digitale læremidler ikke rammer plet. Selv om forskerne anviser, hvad der skal til: Didaktiserede interaktive læremidler, som lærerne kan anvende i undervisningen, producerer forlagene i høj grad enten »lærebøger med strøm til« eller træningsprogrammer, lyder kritikken.

Forlagene erkender, at det er sandt. Men de sender aben videre. De kan ikke sælge de store satsninger, siger de. For hvis ikke de på ti minutter kan gøre et digitalt læremiddel forståeligt, vil skolerne ikke købe det. Så opleves det som alt for indviklet.

Det er synd.

For det betyder, at meget af den gevinst, som læreren kunne få ud af et læremiddel, som kan støtte undervisningen og progressionen, forsvinder. Læreren er overladt til selv at finde værktøjsprogrammer og strikke hele forløbet sammen forfra.

Lærere og ledere bør naturligvis sætte mere end ti minutter af til at se på et nyt læremiddel. Men forlagene er også nødt til at inddrage lærere og elever mere, så det færdige produkt er overskueligt og forståeligt.