Hvis medarbejderne fra begyndelsen bliver inddraget i arbejdet med kvalitet, og hvis et udviklingsprojekt gennemføres i samarbejde, er der langt større chance for, at resultatet bliver bedre undervisning og mere kvalificerede elever, end hvis opgaven trækkes ned over hovedet på skoler og kommuner.

Det mener skoleleder Peter A. Rohde, Melby Skole, Frederiksværk-Hundested Kommune.

Skolen har i dette skoleår indledt et kvalitetsudviklingsprojekt baseret på et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og med udgangspunkt i områder, som lærernes faggrupper har fundet frem til.

»Vi begyndte med at spørge medarbejderne om, hvilke områder i dansk og matematik der trængte til et løft. De områder indgår nu i skolens samlede udviklingsprojekt. Ved at lade initiativet vokse frem fra bunden opstår der en form for nærhed og for følelsesmæssigt ejerskab, der er helt anderledes, end hvis kvalitetsudvikling har udgangspunkt i for eksempel resultater af nationale test«, siger Peter A. Rohde.

DLF's system

Udgangspunktet for skolens projekt er det system til udvikling af kvalitet, som Danmarks Lærerforening lancerede i 2006.

Formålet er at understøtte lærernes faglige engagement og dialog samt skabe synlighed omkring skolernes daglige arbejde gennem et systematisk arbejde med målsætninger og evaluering.

Kort fortalt udvælger den enkelte skole i det første skoleår en række fokuspunkter og fastlægger herudfra nogle konkrete mål, der godkendes i kommunen. Året efter indsamler skolen dokumentation om resultaterne. Den forelægges og diskuteres med kommunen, og nye fokuspunkter og mål fastlægges.

»Vi havde først ideen oppe i vores pædagogiske udvalg, i pædagogiske råd, i med-udvalg og i skolebestyrelsen. Bagefter gik vi til vores blok-fagudvalg for at finde frem til de områder, der skal satses på. På den måde har vi inddraget alle de pædagogiske organer, der er til rådighed, og dermed skabt et godt fundament for hele projektet«, siger skolelederen.

Lærerne kender problemerne

I Undervisningsministeriets kvalitetsrapporter lægges der op til, at arbejdet med pædagogiske processer sættes i værk på baggrund af for eksempel nationale test. Det har man ikke gjort i kvalitetsprojektet på Melby Skole.

»Det enkelte blok-fagudvalg har fundet satsningsområderne. Der ville måske blive foretaget andre valg, hvis der var testresultater på det hele, men lærerne har en god fornemmelse af, hvor problemerne ligger. Jeg tvivler på, at nationale test vil være i stand til at dække hele det faglige spekter så godt som de lærere, der har undervisningen tæt på kroppen«.

Hvor præcist vil nationale test kunne måle, og hvor aktuelle vil resultaterne være i forhold til kvalitetsudvikling på den enkelte skole? Det er relevante spørgsmål at stille, mener Peter A. Rohde.

»Jeg har en tiltro til, at skolens medarbejdere på det faglige niveau, de befinder sig, godt kan vurdere, hvor der er noget, der halter«, siger skolelederen.

Fuldstændig vanvittigt

Peter A. Rohde er en af de mange skoleledere, der synes, at arbejdet med kvalitetsrapporten er frustrerende. Det kommer oven i en mængde andre nye administrative opgaver og er grebet forkert an.

»Det er fuldstændig vanvittigt«, siger han. »Selvfølgelig er der mange oplysninger, som allerede foreligger på elektronisk vis, og som derfor er nemme at fremskaffe, men når de nu allerede er tilgængelige, hvorfor skal vi så lægge dem ind i en rapport?«

En nok så alvorlig indvending er, at tidsrammen for arbejdet med kvalitetsrapporten er så stram, at resultatet ikke kan undgå at blive overfladisk. Det bliver skolelederens subjektive vurdering og ikke det fællesskab, der skaber skolen, som kommer til at afgøre, hvad der bliver skrevet.

Jan Kaare