Anmeldelse
Verdenshistorisk oversigt
- overblik og sammenhæng
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Her er en kortfattet fremstilling af verdens historie de sidste cirka 12.000 år, fra etableringen af flodkulturerne til udviklingstendenserne i Kina i dag.
Der gives indblik i forhold og begivenheder, der har haft indflydelse på, hvordan verden ser ud her i begyndelsen af det 21. århundrede, og er i øvrigt præget af, at verden især ses gennem en europæisk optik. I korte nedslag fokuseres der desuden på Danmarks placering i verdenshistorien.
Bogens korte og præcise fremstillinger gør den meget anvendelig som opslagsbog i mange sammenhænge. For eksempel ved start på undervisning i en ny periode, for at skabe overblik over bestemte perioder og repetition ved eksamenslæsning.
Der er tale om en bog, som er skrevet, så folkeskolens ældste klasser uden problemer kan læse den. Den er suppleret med mange gode illustrationer. Kan bestemt anbefales til skolemediacentret.