Den årlige festival for børne- og ungdomsteater kender man for dens hæsblæsende blanding af teaterbiler, vajende flag og omegnsskoler i den store størrelse. Men denne gang var det anderledes. Børneteaterfestival 97 havde i stedet valgt at indtage Svendborg bys stemningsfuldt krogede stræder. En velkommen nyskabelse, som gav Danmarks største kulturbegivenhed for børn et mærkbart kvalitetsløft gennem nærkontakten med et pulserende lokalmiljø.

Ifølge festivalens sekretariat har placeringen konkret betydet, at mængden af lokale tilskuere har ligget et godt stykke over det vanlige niveau målt på antallet af uddelte gratisbilletter. Idet der ikke har været færre af de mange teater-entusiaster, som fra hele landet år efter år strømmer til det mægtige teatertræf for at mærke suset.

Festivalens 70 teatergrupper kan da også notere sig en kanonsucces med næsten fulde huse. Ligesom Svendborg Kommune og Fyns Amt, der sammen med Kulturministeriet har betalt gildet, har grund til at være tilfredse.

De knap 100 forestillinger blev lørdag og søndag set af godt 25.000 tilskuere ved 232 teateropførelser. Et rekordhøjt resultat, som berettiger til en plads mellem de fem bedste af de i alt 27 børneteaterfestivaler, der foreløbig har været holdt rundt om i landet.

Som tilrejsende var der således gode grunde til at affinde sig med, at det krævede kort og omtrent kompas at nå frem til de mange, spredt liggende spillesteder. Omvendt blev fornøjelsen så meget større, når en forestilling viste sig at leve op til forventningerne om et rimeligt kvalitetsniveau. Hvilket langt fra er nogen selvfølge.

Undertiden blev tilskuernes interesse belønnet med et så skuffende resultat, at man må tvivle på, hvor mange børn og unge der får de teatertilbud, de har fortjent. For ikke at sige har krav på i betragtning af de offentlige midler, der - selvom de er utilstrækkelige - trods alt postes i området.

Børneteaterfestival 97 viste forestillinger af så svingende kvalitet, at det klart bekræftede tendensen til et stadigt større skel mellem det gode og det helt uantagelige. Hvor det første repræsenteres af teatergrupper som Kaskadeteatret, Gruppe 38, Vestvolden, Møllen, Fair Play og Baggårdteatret. For blot at nævne nogle fra eliteholdet, der havde premiereforestillinger med til Svendborg, der pegede fremad som et resultatet af professionel, kunstnerisk produktudvikling.

Allerstærkest i feltet stod 'I overmorgen' af Theater La Balance, 'Den Øreløse Sanger' af Odsherred Teater og Corona Danseteaters 'Sally's Valley'. Tre fremragende og i genre og stil vidt forskellige forestillinger, eftersom det drejer sig om skuespil, danse- og musikteater. Men som ved et tilfælde, der ligner en trend, handler de alle om at måle sig med tilværelsen for at finde sin identitet og sine grænser.

Da de tre forestillinger tilmed fordeler sig jævnt over aldersgrupperne fra fem år og op, understreger de også bredden og kontinuiteten i børneteatrets udvikling. Ikke mindst fordi La Balance, Corona og Odsherred Teater tilhører den yngre ende af børne- og ungdomsteatret, der ikke tæller så mange nye folk, som man kunne ønske sig. Et af de negative aspekter ved Børneteaterfestival 97.

Andre dårlige oplevelser skyldtes udelukkende uformåenheden hos teatergrupper som Hoptimist Scenen og Magnifique. Hvis mangel på indsigt i - for ikke at sige dybereliggende interesse for - børneteaterområdet næsten fremgår af titlerne på deres forestillinger. 'Kejseren af Kinas land' skal kunne fænge hos børn helt fra tre år og til 11. Hvis det var sandt, var det godt gået, men den ubehjælpsomt versificerede genskrivning af H.C. Andersen 'Nattergalen' i melodramatisk stil holder ikke en meter. Hverken hos store eller små tilskuere. Så er 'Sultan Guldtand' trods alt at foretrække med sit østerlandske silkeudstyr og ærlige dilettanteri.

Som noget ret karakteristisk for børne- og ungdomsteatrets nuværende situation var der også i Svendborg nogle forestillinger, der vidnede om udbrændthed efter (for) mange år i branchen. Det var forestillingerne 'Valdemar Olsen' af Mariehønen og - til dels - 'Ønskebarnet' af Holbæk Ny Teater eksempler på. Det er forestillinger, hvor man udmærket behersker de sceniske virkemidler, men tilsyneladende ikke har noget væsentligt at bruge dem til i forhold til publikum. Måske fordi dele af det internationalt berømte, danske børne- og ungdomsteater er sandet til i en selvforståelse, der ikke formår at opfange og formulere tidens signaler. Måske fordi der mangler ressourcer til efteruddannelse og ny inspiration, eller fordi man betragter godt teater som et spørgsmål om træning af færdigheder.

Den slags er trist at erfare, hvis man er barn med en teaterration på en enkelt forestilling om året. Men valget er de voksnes. Hvis de vil, kan børn og unge få masser af kulturelt kraftfoder i form af gedigne og seværdige teaterforestillinger fulde af oplevelser.

Randi Pedersen er freelancejournalist.