Egentlig kunne det se meget enkelt ud. En række meldinger fra forældrene i Rødovre i efteråret 1996 tilkendegiver over for kommunen, at man gerne vil have, at børnene tidligere begynder at lære noget i skolen.

Hvorfor ikke allerede begynde læringsprocessen i børnehaveklassen? bliver der spurgt.

Kommunens skole- og fritidsforvaltning nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på sagen, og forvaltningen kommer med en model, som diskussionerne i gruppen kan tage udgangspunkt i. Målet er at igangsætte et treårigt forsøg fra skoleåret 1997/98, der kan give et grundlag for at beslutte, hvordan indskolingen skal foregå i fremtiden.

Så vidt så godt. Men så viser tingene sig at være mere komplicerede, end det umiddelbart ser ud til.

Først nedlægger lærerne på to skoler arbejdet på grund af kommunens model, dernæst kræver lærerne på samtlige seks skoler modellen taget af bordet, og en af deltagerne i arbejdsgruppen, formanden for Rødovre Lærerforening, Stig Winther Hansen, tager afstand fra den og fremlægger i stedet kredsens egen model. Der bliver desuden fremlagt en række andre modeller, hvilket ikke gør gruppens overvejelser lettere, og endelig trækker arbejdet så længe ud, at kommunen - som et minimum - må udsætte starten på forsøget i et år.

Årsagen til komplikationerne kan være svær at finde, men den hænger sammen med, at pædagoger og lærere er rygende uenige om, hvordan indskolingen skal foregå, og at det ikke kun er en strid om pædagogiske og indlæringsmæssige overvejelser. Stillinger, faggrænser, kroner og øre er med på den skjulte dagsorden, når sagens parter mødes.

- Ingen er uenig i, at det kan være en god ide at prøve at ændre indskolingen, så der bliver en bedre sammenhæng mellem børnehaveklasse og 1. og 2. klasse, men det er et dårligt udgangspunkt, hvis man vil bruge et forsøg til at give bestemte faggrupper større indflydelse og nye stillinger på andre faggruppers bekostning, siger rødovrelærernes formand, Stig Winther Hansen.

Rødovre Kommune har som overordnet mål at skabe helhed i børnenes skolestart både pædagogisk og indlæringsmæssigt og i forhold til de ansatte.

Desuden ønsker kommunen, at der bliver etableret et samarbejde om indskoling mellem lærere og pædagoger. Det bør tage udgangspunkt i erfaringer og aktiviteter inden for både undervisning og fritidspædagogik.

Børnene skal kun opleve én skolestart, og ikke som nu, hvor de føler sig som nybegyndere, både når de begynder i børnehaveklasse og i 1. klasse.

For at nå det har kommunen fremlagt en model, der går ud på, at en lærer indgår i børnehaveklassen, samtidig med at en pædagog fortsat udfører en funktion som børnehaveklasseassistent. Læreren fortsætter med at have klassen i 1. og 2. klasse, hvor pædagogen samtidig får mulighed for at medvirke i et antal timer. Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse skal efter planen hver have 25 timer ugentlig. I børnehaveklassen vil de 25 lærertimer blive fordelt på to lærere, og de tilsvarende pædagogtimer dækkes af en pædagog. I 1. og 2. klasse vil der være 25 lærertimer og syv pædagogtimer.

Ved at udvide pædagogernes arbejde i indskolingen bliver sammenhængen mellem undervisning og fritid styrket, mener kommunen.

Med et snuptag bliver stillingsbetegnelsen børnehaveklasseleder fjernet. De pædagoger, der beklæder disse stillinger, kan måske blive de børnehaveklasseassistenter, der tales om i modellen, men der tages reelt ikke stilling til, hvordan deres eventuelle ansættelsesforhold skal være.

- Det er en uforskammet holdning over for børnehaveklasselederne, der kommer til udtryk i kommunens model, siger Stig Winther Hansen. Derfor har vi også krævet den ændret og er kommet med vores eget forslag. Men det er langt fra det eneste problem. Grundlæggende kan man spørge, hvad skal pædagogerne i undervisningen i 1. og 2. klasse? Hvis der er urolige elever i en klasse, er der i højere grad brug for en observationsordning. Her kan det være naturligt, at pædagoger deltager, men ikke i undervisningen generelt.

Rødovre Lærerforening er nervøs for, at pædagogtimerne i 1. og 2. klasse kommer til at gå ud over den tolærerordning, man har haft i kommunen i flere år. Ordningen betyder, at en lærer med en klasse med 25 elever kun skal være alene med klassen i 13 timer.

- I kommunens model skal læreren være alene i 18 timer, og den anden lærer skal måske afløses af en pædagog. Det kan jeg ikke se er et fremskridt. Det er oplagt, at lærerne kommer mere med i børnehaveklassen. Vil man derudover styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger, kan man afsætte tid til, at de kan mødes, i stedet for at give pædagogerne timer i 1. og 2. klasse ud over timerne til samordnet indskoling, siger Stig Winther Hansen.

Kommunen har ikke skrevet noget om, hvad der skal ske med tolærerordningen. Derfor har skoledirektør Gert Nielsen svært ved at følge Stig Winthers argumentation. I det hele taget mener han, at kommunen er blevet misforstået.

- Arbejdsgruppen diskuterer forskellige muligheder, og vi har ikke lagt os fast på en bestemt model. Først når det er tilfældet, kan vi begynde at forhandle om de andre forhold. Vi oplever, at det, forældrene savner i 1. klasse, er det legeprægede, det, som pædagoger er gode til. Derfor vil vi gerne have dem med. Hvis man ser på det jobmæssigt, er det klart, at der er mange lærerstillinger i kommunens model. Det kan man tage som et udtryk for, at vi vil styrke læreprocessen, siger han.

Der har været nok arbejdsnedlæggelser og diskussion, og kommunen er interesseret i at undgå mere ballade om den nye indskoling. Derfor kalder Gert Nielsen konflikten i arbejdsgruppen for en naturlig debat om grænsespørgsmål. Når igangsættelse af forsøget må udskydes, skyldes det, at kommunen nok har været for optimistisk.

Skolefritidsordningspædagogernes repræsentant i arbejdsgruppen, John Petersen, mener, at det skyldes, at lærerne stiller sig på bagbenene.

- Det kontroversielle i hele sagen er, at lærerne vil have os pædagoger helt ud af skolen og over i børnehaven. Det er totalt urealistisk og ude af trit med, hvad man vil opnå med den nye indskoling. Min grundholdning er, at både pædagoger og lærere er involveret i børnenes lærdom, og at vi derfor bør arbejde sammen i stedet for at slås med hinanden. I 1. og 2. klasse vil pædagogerne for eksempel kunne gå ind og hjælpe børn, der har problemer, så de kan begynde at lære noget. Det vil være utrolig frugtbart, siger John Petersen.

Ifølge kommunens model skal børnehaveklasselederne, der er organiseret i DLF, som nævnt erstattes med pædagoger, der er organiseret i BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk), men det er mindre vigtigt, mener John Petersen.

- Jeg tror ikke, at kommunen har valgt denne model, fordi man vil ændre på organisationsforholdene, og jeg tror heller ikke, at det handler om at give pædagogerne i skolefritidsordningerne børnehaveklasserne, for at de skal have flere timer. Det kunne der findes andre løsninger på.

Stig Winther Hansen:

- Det er svært at sige, hvilke tanker der ligger bag modellen, men det er ikke svært at se, at den skaber utryghed, og at det pædagogiske sigte med at afskaffe børnehaveklasselederne, der frem for nogen ved noget om indskoling, fortoner sig i det uvisse.

Jan Kaare er freelancejournalist