Eksamen på gammeldaws måde

Studerende på Frederiksberg Seminarium har fået nej til at bruge computer ved deres afgangsprøve. Den skal foregå som den plejer, med håndskrift

Offentliggjort

To studerende på Frederiksberg Seminarium ved København har forgæves forsøgt at få tilladelse til at bruge computer ved deres afsluttende skriftlige eksamen i dansk liniefag.

Den ene, Pernille Asbøll Kepler, 33, har brugt computer siden 1982. Hun udarbejder ligesom et stort antal lærerstuderende alle opgaver på hjemmecomputeren og har for længst vænnet sig til den procesorienterede skrive- og forberedelsesmetode, som følger med brugen af edb.

'Grotesk og uprofessionel' kalder hun seminariets afvisning af, at hun og hendes medstuderende kan bruge ny teknologi ved afslutningen på deres faglige uddannelse til lærer.

Pernille Asbøll Kepler ved, hvad hun taler om. For to år siden gennemførte hun på seminariet en skriftlig eksamen, hvor hun møjsommeligt skrev kladde til opgaven i hånden - og ikke nåede at skrive den rent.

- Jeg er jo vant til, at det hele går meget hurtigere med tifingersystem på computer. Så jeg måtte afslutte renskrivningen seks sider inde i den ti sider lange opgave og skrive 'slut, ikke mere tid!'. Det var ikke specielt tilfredsstillende. Det var rædselsfuldt, siger hun.

Pernille Asbøll Kepler har sammen med en medstuderende i et udførligt brev til seminariets rektor, Thøger Johnsen, argumenteret for, at de studerende skal kunne bruge pc'er ved eksamen her i 1997.

Her skriver de blandt andet, at 'IT er ikke blot fine ord på papir - der kræves handling. Hvis man ikke kan skaffe det antal computere, der vil være behov for, kan man i stedet tillade de studerende selv at opstille egne computere en dags tid før eksamen'.

De to studerende gør samtidig opmærksom på, at snyd ikke kan forekomme ved afsluttende eksamen i dansk liniefag. Emnet for eksamen er kendt 24 timer i forvejen. Eleverne har et døgn til selv at indsamle materiale.

Men disse argumenter har ikke rokket ved ledelsens beslutning. Seminariets rektor, Thøger Johnsen, siger til Folkeskolen, at han ikke kan lave om på seminariets lokale studieordning uden om lærerrådet og de studerendes råd.

- Jeg kan ikke gå uden om de demokratiske organer i dette spørgsmål. Og de har ikke henvendt sig til mig for at give de studerende mulighed for at bruge computer ved eksamen, siger han.

Står det direkte i studieordningen, at man ikke må bruge computer?

- Nej, men der står ikke, at man må. Det skal stå i vores lokale studieordning, at det må man godt. Ellers ændrer man praksis.

Men er det ikke din pligt som rektor at sørge for, at eksamen er ajourført i forhold til de IT-redskaber (informationsteknologi), som de studerende bruger?

- Jeg har fuld forståelse for de studerendes krav. Men jeg har valgt en ledelsesstrategi, hvor jeg hører alle parter. De to studerende har haft flere år til at komme med henvendelsen gennem de demokratisk valgte råd, siger han.

Og du har haft tre år, siden du blev udnævnt som rektor, til at gøre det samme?

- Ja, men der er også andet at se til end arbejdet med skriftlige eksamener. Vi har blandt andet lavet utrolige ting med vores studieordning og startet mange nye initiativer, også på IT-området.

Skriver du selv på computer?

- Ja, jeg kunne da ikke drømme om at bruge andet, siger Thøger Johnsen.

I forbindelse med en nybygning udvider seminariet i disse dage computerbestanden. Den har hidtil ligget på cirka 15 til 650 studerende.

Pernille Asbøll Kepler har derfor i sine fire år som seminariestuderende selv måttet udbygge og ajourføre sin viden om IT. Men denne indsats kommer ikke til at give bonus på eksamensbeviset. Tværtimod.

Hun føler sig dårligere stillet end lærerstuderende på seminarier, der siger ja til brugen af computer ved eksamen.

- De kan jo arbejde, som de plejer, rette hurtigt, smide ting rundt på forskellige dokumenter og nedskrive spontane indfald, som de så senere kan indføje i sammenhængen. Men censorerne tager jo ikke højde for den situation. De bedømmer alle ud fra samme kriterier.

- Jeg kunne godt ønske mig en centralt fastlagt regel om, at alle måtte bruge computer, siger hun og understreger, at problemet ikke så meget er karaktergivningen.

- Det værste er fornemmelsen af ikke at blive taget alvorligt. Jeg kunne godt efterlyse lidt større ærlighed på IT-området. Der er for mange store armbevægelser og alt for få realiteter, siger hun.

Helle Baagø er freelancejournalist.

Jeg kan ikke gå uden om

de demokratiske organer i dette spørgsmål. Og de har ikke henvendt sig til mig for at give de studerende mulighed for at bruge computer

ved eksamen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.