Nyuddannede lærere er nu ved at være igennem den første tids kontrastfulde blanding af eufori og praksischok over opstarten på lærerlivet. Det kræver fleksibilitet, energi og tungen lige i munden at starte på en ny arbejdsplads, og det skal fordobles, hvis man samtidig er helt nyuddannet. 

Inden for kulturpsykologien taler man om faser, man skal igennem for at falde til i en ny kultur. I den første fase inden første skoledag forbereder man sig mentalt og fagligt på opstarten og gør sig forestillinger om sin nye arbejdsplads og arbejdsliv.

I anden fase, mødet med skolen, bombarderes man med nye indtryk og information, og man har sin fulde opmærksomhed på at tilegne sig de nye arbejdsrutiner. Man er “den nye”, og der tages hensyn og udvises særlig opmærksomhed.

I tredje fase går man fra den mere passive rolle til at tage aktiv del i fællesskabet. Man forventes at byde ind på opgaver og deltage i diskussioner på møderne. Denne fase er svær, da kun få føler sig klar til at påtage sig det ansvar, de efterhånden føler sig forpligtet til at levere. Mange giver endda udtryk for, at alt for meget bliver ved med at være svært. Kollegerne viser heller ikke længere samme hensyn, og det kan derfor være sin sag at blive ved med at bede om hjælp.

Debat

Ny lærer: Det er mit job - ikke min identitet

I fjerde fase accepterer man så småt vanskelighederne ved jobbet, rutinerne er indarbejdet, og man har fået erfaring med at håndtere uforudsigelige situationer. Man har nu overskud til at vende blikket væk fra sig selv og sin egen læreproces og blive optaget af skolen i bredere forstand, man hilser på eleverne på gangene og jonglerer at tale om både tilbud i Brugsen og gårsdagens skole-hjem-samtaler med kollegerne i pausen. Man er blevet en del af fællesskabet og føler sig endelig til rette. Pyha. 

En form for undtagelsestilstand 

I mine samtaler med nyuddannede lærere landet over hersker der ikke tvivl om, at den tredje fase er den sværeste. Denne fase kan vare alt mellem uger og måneder til år, og derfor kan det have stor betydning, at man som nyuddannet holder sig for øje, at fjerde fase ligger derude i fremtiden og venter. Man kan endda hjælpe sig selv med at få øje på den ved at indsamle tegn på, at man stille og roligt falder mere og mere til på sin arbejdsplads og i sin nye lærerrolle. Hvad er man faktisk i stand til allerede? Hvad er allerede blevet rutine? Hvor lykkes man i løbet af en arbejdsdag?

Kommer man igennem denne hårde fase tre, venter der et lærerliv på den anden side, som lever langt bedre op til det, man drømte om på læreruddannelsen. Så hæng i. 

Man plejer at sige, at det første år på en ny arbejdsplads er det sværeste. Her skal skolens rutiner indarbejdes og arbejdspladsens kultur integreres. Først efter tre år føles det at møde op på sit arbejde som at træde ned i et par rigtig godt tilgåede sko. Dette gælder alle job – ikke kun lærerjobbet. Sagt på en anden måde: Forlad ikke jobbet de første tre år, for der er du i en form for undtagelsestilstand. 

Men hvordan klarer man sig så igennem fase tre, hvad enten der er tale om måneder eller år?

Kari Kragh Blume Dahl beskriver det så rammende i bogen “Overlevelsesguide for nye lærere” (Dafolo 2022) med et begreb, jeg mener burde være alle nyuddannede læreres parole: “Ved at være en god-nok-lærer”. 

I min coaching af nyuddannede kigger vi på, hvordan man kan skrue på sine forventninger til egne indsatser og præstationer. Ingen har vundet verdensmesterskabet i svømning uden utallige timers træning i bassinet, og eftersom en ny lærer har uforholdsmæssigt få timers træning i lærergerningen, må vi også sætte verdensmesterskabet i lærer i bero.

Langt oftest er det den nyuddannedes egne forventninger til præstationer og lærerpersonlighed, der er den største udfordring. Man vil gerne vise verden og sig selv, at man kan lykkes med at være den lærer, man har drømt om at være. Virkeligheden er dog ofte en anden for en nyuddannet. Og det skyldes ikke manglende kompetencer og vilje, det skyldes den drøje fase tre. 

Skriv en liste med udfordringer 

Når du som nyuddannet lærer oplever, at udfordringerne i dit arbejdsliv står i kø, er det vigtigt at huske, at du ikke er alene. Mange nyuddannede lærere står over for lignende udfordringer, og det er en naturlig del af den stejle læringskurve, der følger med starten på din lærerkarriere. Men i stedet for at lade dig overvælde af frustrationer og bekymringer kan du tage et aktivt skridt for at forbedre din situation. 

Start med at udarbejde en liste over de områder, hvor du føler, at tingene ikke fungerer som ønsket. Prioriter disse områder, så du har en klar forståelse af, hvad der er mest presserende. Er der for meget uro i dine timer? Har du svært ved at håndtere bestemte elever? Mangler du tid til forberedelse? 

Når du har identificeret de vigtigste udfordringer, kan du søge hjælp og støtte. Det kan være i form af at rådføre dig med erfarne kolleger, der kan dele deres erfaringer og give dig værdifuld sparring. Hvis du har en elev, der giver dig særlige udfordringer, kan samarbejde med klassens team hjælpe med at finde løsninger, der har fungeret for andre. 

Hvis du føler, at du mangler de nødvendige redskaber til at håndtere bestemte situationer, kan du overveje at søge støtte fra din skoleledelse. For eksempel kan du anmode om AKT-støtte (adfærd, kontakt, trivsel) for at få hjælp til en trivselsindsats i klassen.

Som nyuddannet lærer er det vigtigt at forstå, at du ikke er alene med dine udfordringer. Så vær ikke bange for at bede om hjælp, når du har brug for det. Mange nyuddannede lærere føler sig overvældede af de krav og forventninger, der følger med lærerrollen, og det er helt normalt. Lærerjobbet er en kompleks opgave, der kræver tid og erfaring at mestre. Det er en del af din professionelle udvikling at støde på udfordringer og lære at håndtere dem. 

Det kan være fristende at forsøge at være verdens bedste lærer fra starten, men det er en urealistisk forventning. Målet er ikke at være den bedste, men derimod at stræbe efter at være en god-nok-lærer. 

En god-nok-lærer stræber ikke efter at vinde verdensmesterskaberne, men i stedet efter at udvikle sig, lære af erfaringer og blive bedre med tiden. Så læg verdensmesterskaberne på hylden, indtil du har opbygget den nødvendige erfaring og selvtillid som lærer.